Plattenslageri om Tyrkiet?
27 kommentarerDer er mange gode grund til, at Tyrkiet ikke nu og her bliver medlemmer af EU. Selv om vi ikke er så tilbageholdende med, hvem vi lukker ind i fælleskabet, så er der store udfordringer, hvis Tyrkiet bliver fuldgyldigt medlem af EU. Men der bliver i øjeblikket bedrevet politisk vælgerplat over alt i Europa på et spørgsmål, som under alle omstændigheder først bliver aktuelt om 20 år. Både det tyske CDU og nu også de konservatives spidskandidat Bendt Bendtsen mener, at Tyrkiet aldrig skal blive medlem af EU, hvilket i sig selv er et godt trick for at få vælgerne til at stemme for sig.
 Det er forsåvidt ikke bemærkelsesværdigt, at det tyske kristeligt demokratiske unionsparti, CDU, forsøger at udelukke Tyrkiet fra nogensinde at blive medlemmer af EU. Partiet har en religiøs base, hvor kristendommen er grundstammen i beslutningerne. Partiet er derfor også domineret af stærke religiøse kræfter primært fra de katolske områder i Tyskland, selv om Paven her på det sidste ikke er helt tilfredse med partiet i forbindelse med den tyske forbundskansler Angela Merkels kritik af pavestolens udsoningspolitik over for en biskop, der er kendt for at benægte holocaust.
 Den tyske holdning er ikke så meget anderledes end holdningerne i en række andre katolske lande som Frankrig. Modstanden er meget religiøst betinget, selv om der også er praktiske indvendinger af politisk og økonomisk art.
  Bendt Bendtsen er derimod ude med en række politiske forbehold, hvor det er svært pÃ¥ forhÃ¥nd at udelukke tyrkerne af den simple grund, at politik kan ændres – det kan den religiøse base ikke.
 Så hvis man ser pÃ¥ Bendt Bendtsens kritik, sÃ¥ ligger den faktisk milevidt fra grundsubstansen i CDUs kernevælgeres modstand mod Tyrkiets optagelse i EU. Bendt Bendtsen taler om ytringsfrihed, Muhammedkrise og landets opførelse i forbindelse med udnævnelsen af NATOs nye generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.  CDU taler om helt andre grundlæggende forskelle, selv om partiet selvfølgelig ogsÃ¥ har indvendinger på de andre omrÃ¥der. Politik kan ændres, det kan det religiøse tilhørsforhold ikke. SpørgsmÃ¥let for en række EU lande, som det ogsÃ¥ kom frem i forbindelse med udformningen af Lissabon traktaten, er, om EU er en kristen klub. Det er ikke Bendt Bendtsens ærinde, sÃ¥ vidt man kan forstÃ¥ ud fra det, han har sagt. Han har de politiske og de økonomiske indvendinger – ytringsfrihed, sammenblanding af politik og religion og andet – men ikke det religiøse aspekt. Dermed er det ogsÃ¥ ulogisk pÃ¥ forhÃ¥nd at udelukken tyrkerne fra det europæiske fælleskab. Meget kan se anderledes ud i Tyrkiet om 20 Ã¥r, nÃ¥r Recep Erdogan ikke længere er premierminister. Økonomien kan være betydeligt bedre, adskillelsen mellem religion og politik, som i øvrigt er indskrevet i den tyrkiske forfatning, kan være tydeligere end i dag og spørgsmÃ¥let om knægtelse af menneskerettighederne kan være en fjern fortid. SÃ¥ hvis man allerede i dag lægger sig fast pÃ¥, at Tyrkiet “aldrig” kan blive medlemmer af EU, sÃ¥ kan man tvinge tyrkerne i en helt anden retning.
 Det er fÃnt at markere, hvad man mener, og det sker sÃ¥ ogsÃ¥ her i valgkampen op til Europa parlamentsvalget den 7. juni. Men nÃ¥r det er sÃ¥ afgørende en udmelding, som Bendt Bendtsen nu kommer med –  i øvrigt i modstrid med de beslutninger, han som vicestatsminister selv har været med til at træffe, sÃ¥ bør det ogsÃ¥ være pÃ¥ et grundlag, som er mere holdbart end den nuværende vrede over Tyrkiets behandling af Muhammed-krisen og af udnævnelsen af Fogh Rasmussen til generalsekretær for NATO.
 Vi skal selvfølgelig ikke i Danmark trække det religiøse kort. Det er der nok andre i EU, der gør. Men at udelukke et i øvrigt i alle henseender et vigtigt europæisk land som Tyrkiet i at blive medlemmer af EU i al evighed er stærkt betænkeligt. Især pÃ¥ sÃ¥ tyndt et grundlag, eftersom vi taler om en proces, der varer temmelig længe. Hvis ikke tyrkerne gradvist op mod optagelsesdagen opfylder betingelserne, sÃ¥ mÃ¥ man da hÃ¥be, at EU trækker i nødbremsen. Det er sket før, men pÃ¥ forhÃ¥nd at dømme Tyrkiet ude er politisk stærkt betænkeligt.Â
27 kommentarer RSS feed
Vælgerplat? Hvad er det med jer SF/RV/Uffe Ellemann-typer? Hvor henter I jeres følelse af moralsk overlegenhed?
Er det måske ikke et legitimt synspunkt at mene, at Tyrkiet ikke hører hjemme i EU? Hvorfor skal det kaldes vælgerplat, når politikere mener det samme? Er det vælgerplat at Lars Løkke har flertal i folketinget? Er det vælgerplat at DF overhovedet eksisterer?
jeg synes Bendt Bendtsens udmelding underbygger billedet af ham som en i bedst fald middelmådig politiker. Jeg tror ikke den udmelding her giver ham stemmer. Vælgere der virkelig ikke vil have Tyrkiet med vil stemme DF og personer der er betænkelig ved Tyrkiernes nuværende opfattelse af menneskerettigheder mv. kan stemme Venstre. Der er ikke en af venstres kandidater, der efter NATO-topmødet kan gå ud at argumentere for et hurtigt tyrkisk medlemsskab.
Sikke en gang vrøvl – modstanden mod Tyrkiet er ikke religiøs, men politisk og sicio-økonomisk. Man mÃ¥ simpelthen konstatere at Tyrkiet ikke ligner eller ønsker at ligne det frie vesten – ikke mindst den sølle regering som Tyrkiet har for tiden har gjort dette tydeligt.
Yderligere bør man ikke optage et land, som besætter et EU-land OG som kommer med trusler mod naboerne om krig hvis de vedstår histriske fakta.
Tyrkiet bør end ikke have særlig positive fordele, når de optræder som de gør.
Fjern tropperne fra Cypern !
Fjern blokaden af Armenien !
EU startede som et handelssamarbejde, og sÃ¥ledes burde man arbejde for at det igen blev – dette politiske projekt om at samle alle stater under en fælles regering er tÃ¥belig.
EF, ECC, EU.. en kolos på lerfødder, som kun venter på nådesstødet, før den kollapser. Med det meste af Østeuropa indlemmet og Tyrkiet i kulissen, er den dag rykket betragtelig nærmere, hvor et tilbageværende bærende element knækker.
SÃ¥ velkommen til Tyrkiet og Albanien og Algeriet og Yemen og .. og.. Kom og vær med til at hive tapetet af væggene – det eneste der holder bygningen oppe.
Bendtsen har fuldstændig ret: Tyrkiet hører ikke til i Europa, og figenbladet, der ofte føres frem: det sker jo først om 10 eller 20 år, holder ikke én meter. Om 10 eller 20 år står nogen af os, eller vore børn og børnebørn, så med ulykkerne. Hvis det er uønskværdigt nu er det givetvis også uønskværdigt i fremtiden. Tiden alene fjerne ikke a sig selv nogen problemer.
Jeg vil gætte på, at 90 % af alle EU borgere er imod optagelse af Tyrlkiet som medlem af EU. Det eneste som i denne sammenhæng er betænkeligt er EU fantasternes manglende evne til at forholde sig til denne virkelighed.
Det er dog et mærkeligt paradoks at de selvsamme mennesker, der vil holde Tyrkiet ude af EU, selv sviner EU til ved stort set enhver given lejlighed.
Hvis der i forvejen nærmest ikke er brug for EU, spiller det vel næppe den store rolle, om Tyrkiet er med eller ej?
Tingene hænger jo sammen. Storbritannien ønsker Tyrkiet, Ukraine m.fl. med i EU som modvægt til den stadig tættere integration i Eurozonen. Omvendt, jo flere der holdes ude, des tættere integration indenfor de nuværende medlemmer. Det er kernen i den tysk-franske argumentation.
Den endelige løsning bliver et EU i flere hastigheder, og de der drømmer om et Tyrkiet med et priviligeret partnerskab ønsker vel dybest set den samme ordning for Danmark?
Kristian Mouritzen,
Jeg synes det er fint at du forsøger at lægge an til at beskæftige dig med indholdet i kernen af modstandernes holdninger til et evt. tyrkisk medlemsskab.
Men, det projekt kommer ikke rigtigt i luften i din artikel og dermed er det overfladisk at insinuere, at modstand mod Tyrkiet som medlem er plat.
Du skriver: “Der er mange gode grund til, at Tyrkiet ikke nu og her bliver medlemmer af EU.”
Og videre: “…sÃ¥ er der store udfordringer, hvis Tyrkiet bliver fuldgyldigt medlem af EU.”
Ja, det synes jeg også.
Men, når nu du skriver en artikel om spørgsmålet så nævn da gerne f.eks. de tre vigtigste grunde og tre vigtigste udfordringer i din optik.
Du skriver: “Men der bliver i øjeblikket bedrevet politisk vælgerplat over alt i Europa pÃ¥ et spørgsmÃ¥l, som under alle omstændigheder først bliver aktuelt om 20 Ã¥r.”
Måske kender du til eksempler på vælgerplat. Nævn dem da gerne.
Jeg synes personligt ikke det er plat at have den holdning og derfor klinger det nedladende og hult at du kalder det plat helt uden at pege på hvorfor det er plat.
Jeg kan huske at der i en anden trÃ¥d pÃ¥ Berlignskes blog om Tyrkiet for nyligt var en dansk embedsmand, der udtalte at sporene for Tyrkiets medlemsskab nærmest var lagt og at der var en form for automatik i at nÃ¥r man først havde sagt ‘A’ sÃ¥ mÃ¥tte man ogsÃ¥ sige ‘B’.
Set i det lys er det da væsentligt idag at være klare i mæglet omkring et evt. medlemsskab.
Man behøver vel ikke at støde Tyrkiet fra sig, hvis man giver dem et priviligeret partnerskab som foreslået af BB?
Du skriver: “Bendt Bendtsen taler om ytringsfrihed, Muhammedkrise og landets opførelse i forbindelse med udnævnelsen af NATOs nye generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. CDU taler om helt andre grundlæggende forskelle, selv om partiet selvfølgelig ogsÃ¥ har indvendinger pÃ¥ de andre omrÃ¥der.”
Mouritzen det handler jo netop om et land, der kulturelt, værdimæssigt og religiøst står rimeligt langt fra Europa.
Derfor kan man vel godt fokusere på forskellige aspekter af disse forskelle og samtidig forestille sig at f.eks. Bendt Bendtsen og CSU er enige om en central kerne af tvivl og kritik, der gør at de er modstandere?
I min optik regulerer og lovgiver EU på så store og væsentlige juridiske og praktiske spørgsmål at det er utroligt vigtigt, hvem der sidder med i kredsen.
Fri mig for Halal slagtning, tørklæder i vore retssale, forhæng i svømmehallerne og den gradvise indførelse af sharia-lignende tilstande via salamimetoden som standard for alle EU borgere.
Jeg vil gerne føle mig 100% sikker på, at vi ikke får nogen form for indflydelse fra islam sneget ind i EU.
Vi har rigeligt at gøre med at få vore egne religioner ud.
EU har for nuværende også rigeligt store udfordringer i at finde fælles fodslag når det gælder store spørgsmål som udenrigspolitik m.m.
Det vil ikke lige frem blive lettere af at have Tyrkiet med ved bordet.
EU er en papirtiger af enorm størrelse på vej frem mod nye optagelser af lande, heriblandt Tyrkiet. Churchil sagde, at det er livsfarligt, at hoppe ned fra tigerens ryg. Med Tyrkiet på sadlen også, vil det ikke vare længe før hele EU`s konstruktion falder fra hinanden. Hvis det er tilbagskridt man søger i EU, skal vi blot optage Tyrkiet. Så er den ged barberet. Gud bevare Danmark.
“Men at udelukke et i øvrigt i alle henseender et vigtigt europæisk land som Tyrkiet i at blive medlemmer af EU i al evighed er stærkt betænkeligt.”
Tyrkiet ligger hverken geografisk eller mentalt i Europa.
Det er forfatteren til artiklen der er underlødig og plat.
Det er dog en besynderlig gang vås Kristian Mouritzen her har fået brygget sammen.
Vælgerplat?? Er det måske illegitimt, at mene Tyrkiet ikke hører hjemme i EU.
EU-kleresiet kan da bare foretage en folkeafstemning om optagelse af Tyrkiet. Men det er vel for plat at spørge vælgerne.
Kære Jeroen A
Jeg mener, at en del af de europæiske politikere, som sidder med ansvaret, giver sig selv unødige problemer ved ikke at melde klart ud. Bendt Bendtsen taler om, at Tyrkiet ikke er klar og han taler om værdier. De værdier, han taler om i interviewet, er ytringsfrihed i forbindelse med Muhammed krisen, menneskerettigheder og adskillelse mellem religion og politik. Han taler ikke om religiøse værdier i modsætning til en række andre europæiske politikere, der rent faktisk siger, at det er et problem at optage et muslimsk land i EU. SpørgsmÃ¥let er sÃ¥, at hvis det er en opfattelse, som en del – ogsÃ¥ af dem der faktisk har plads i EUs ministerrÃ¥d – deler, hvorfor er det sÃ¥, at vi har givet og fortsat giver Tyrkiet et indtryk af, at de kan blive medlemmer om 20 til 30 Ã¥r. SÃ¥ er det ikke længere politik, der driver værket, men et værdifælleskab, der ogsÃ¥ er religiøst betinget. Politikerne skjuler sig ofte bag vælgerne i den forbindelse, det har vi set i Østrig og i Frankrig, hvor man har lovet folkeafstemninger forud for en eventuelt optagelse af Tyrkiet. Samtidig med at man stadig i diverse ministerrÃ¥d kører videre, som om at Tyrkiet er kandidatland.
Bendt Bendtsen har også sanktioneret denne politik med at ønske Tyrkiet ind i EU, da han var siddende minister. Nu stiller han op, og så stiller han tvivlen, hvad han er i sin gode ret til, men på hvilket grundlag, og har vi fået Bendt Bendtsens rigtige grundlag at vide.
Hvis det vitterligt er politiske spørgsmål, det drejer sig om, så kan man roligt sige, at der er god tid til at ændre det. Tyrkiet vil ændre sig over tid, det gør alle samfund, og EU stiller en række krav, der skal opfyldes. Det er straks værre, hvis den politiske dagsorden i virkeligheden er, at vi ikke vil have muslimer med i EU, så slår vi politisk plat på situationen ved ikke at melde rent ud.
Tre ting, som Tyrkiet skal ændre, som du efterlyser.
– Forbedre menneskerettighedsspørgsmÃ¥let.
– Sikre en klarere adskillelse mellem religion og det politiske liv.
– Forbedring af økonomien, selv om den ikke har været helt inde i vurderingerne af Bulgarien og Rumænien, ser det ud til.
– Absolut en rolle for militæret, som skal underlægges det politiske syste,
Mouritzen, hvad er der galt med at have et værdifællesskab, der er baseret pÃ¥ en europæisk tradition, der ogsÃ¥ er afhængig af kristne værdier? Hvori bestÃ¥r det odiøse? Hvori bestÃ¥r modsætningen til “politik”? Det fælles historiske og værdimæssige grundlag i Europa er da netop forudsætningen for, at man kan have et sÃ¥ forpligtende politisk fællesskab som EU?
Kære Kostas
Det er der for sÃ¥ vidt intet galt i – sÃ¥ længe man blot siger, at det er det, man vil. Det er ikke lige det, der har været mest udpræget blandt de europæiske politikere. Tværtimod har man ofte fundet ganske mange andre grunde – grunde som Tyrkiet sagtens kan efterleve over tid.
Det var da godt at Bendtsen ventede med den udmelding ellers var Fogh sandsynligvis aldrig blevet valgt som generalsekretær
Jeg arbejder pt for et EU finansieriet projekt om efterlevelse af een af EU´s mange (ca 300 miljøregler). Jeg har tidligere arbejdet med lignende projekter i Polen, Ungarn, Rumænien og Kroatien.
Det moderne Tyrkiet er europæisk orienteret, i hvert fald blandt den økonomiske og kulturelle elite. Og Tyrkiet er en del af Europa, hvis man søger på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Den tyrkiske miljøadministration, som jeg kender den, er meget velfungerede, og der er ikke den kontext af korruption, som stadig mærkes i nye østlande. Priserne i Ankara er høje sammenlignet med Østeuropa.
På miljøområdet er de stadig bagud, men bevæger sig hurtigt. De er der, hvor Polen var, ca. 3-4 år før indtræden i EU.
EU har godkendt Tyrkiet som kandidatland i (vistnok i 1998), hvilket betyder, at de har ret til optagelse, når de opfylder betingelserne.
Hvad der driver Tyrkiet til at overholde alle EU-krav (Miljøområdet er 1 ud af 30 kapitler) er perspektivet om medlemsskab. Hverken mere end mindre. At blive anerkendt på lige fod.
Det er sÃ¥ledes op til Tyrkiet selv at bestemme, hvornÃ¥r de kan optages med mindre EU løber fra givne løfter, som Bendt Bendtsen opfordrer til – og at løbe fra løfter og aftaler vil være den sikre vej til at EU gÃ¥r i opløsning.
EU beslutningen om at godkende Tyrkiet som kandidatland er efter min mening lige så klog, som beslutningen om at optage østlandene. Det viste sig at være et vældigt kulturelt tilskud, har stort set kun givet fordele og ulemper, som nogen forestillede sig er udeblevet. Og økonomisk har det været et plus på mange områder. Og vi fik mange venner.
Tyrkiet endnu mere at byde på end østlandene. Hvordan man får en moderne mulimsk stat til at fungere godt. Man har en flittig, imødekommende og ærlig befolking med stærk stigende købekraft og et spændende ferieland, som gerne tager imod. Og en kultur, som gerne tager en ærlig, direkte konflikt (om Anders Fogs blakkede image i den musliske verden), men som ikke bærer nag, når afgørelsen er truffet.
Kom til Tyrkiet og lad fordommene blive hjemme. Tillad os at glæde os over EU, der trods alle mangler, varsler og kriser, fungerer – og har bragt dialog, samarbejde og rigdom til alle, der er kommet med. Lad os glæde os over, at Tyrkiet fastholder ønsket om at komme med, støtte dem i bestræbelserne for at efterleve det hele – og byde dem hjerteligt velkommen, nÃ¥r de er klar – og jo før jo bedre.
Det bliver et godt tilskud og vi får en god ven mere.
Jens Christensen
Jeg er enig godt skrevet
vh
Der er to særdeles gode grunde til at Tyrkiet ALDRIG skal med i EU.
1. Landet er islamisk.
2. Tyrkerne er overvejende muslimer.
Begge dele er absolutte udelukkelsesgrunde.
Kristian Mouritzen,
Tak for svar. Jeg forstår nu bedre vinklen.
Jeg er enig i, at politikkere bør være ærlige og klare i mæglet om deres motiver.
Hvis de mener et og siger noget andet kan det godt være plattenslageri.
Jeg har aldrig set noget større lys i Bendt Bendtsen.
Anders Fogh havde nærmest gjort hans spin og designerpolitik til en professionel gang plattenslageri.
Men, konklusionen for mig er nu stadig at det ikke er en god ide med Tyrkiet som medlem af EU.
Plat eller ej.
Menneskerettigheder er uforenelige med Islam.
For som den Iranske FN ambassadør, Said Rajaie-Khorassani sagde om FN’s menneskerettigheds erklæring:
“FN’s menneskerettigheds erklæring er en sekulær forstÃ¥else af den jødisk-kristne tradition”, som ikke kan følges af Muslimer uden at overtræde Islamisk lov, Sharia”.
Udviklingen i Tyrkiet er med AKP’s magtovertagelse med fuldfart pÃ¥ vej mod den fundamentallistiske Sharia stat – der er OVERHOVEDET ikke gang i reformer, der skulle føre til demokrati og menneskerettigheder i vestlig forstand.
Senest har vi set Tyrkiet på skammeligste vis kæmpet MOD ytringsfriheden under Durban II.
Og må jeg så lige minde om Tyrkiets tilslutning til den afskyelige Cairo-erklæring:
Artikel 2: …det er forbudt at tage noget liv uden en årsag foreskrevet i Sharia.
…Beskyttelse imod mishandling er en garanteret rettighed. …det er forbudt at bryde den uden en årsag foreskrevet i Sharia.
Artikel 7: Begge forældre har krav på bestemte rettigheder i forhold til deres børn, …i overensstemmelse med læresætningerne i Shari´ah.
Artikel 10: Islam er religion i sin perfekte form. Det er forbudt at lægge pres på noget menneske … for at omvende ham til en anden religion eller til ateisme. :(
Artikel 11: …den eneste form for underkastelse skal være overfor Allah den Højeste.
Artikel 19 …Kun forbrydelser og straffe foreskrevet i Shari´ah skal gælde.
Artikel 22 (a) Enhver skal frit kunne udtrykke sin mening når det sker på en måde som ikke er i modstrid med principperne i Shari´ah.
Artikel 24 Alle rettigheder og friheder bestemt i denne deklaration er underlagt den islamiske Shari´ah.
Artikel 25 Den islamiske Shari´ah er den eneste kilde som reference til at forklare eller uddybe enhver af artiklerne i denne deklaration.
Tyrkiet ønsker sammen med resten af det islamofascistiske slæng i OIC, at erstatte FN’s menneskerettigheds erklæring med Cairo-erklæringen!
Tyrkiet har ABSOLUT INTET at gøre i EU!!
Efter at have læst diverse indlæg, så mener jeg at opfattelsen af hvad Tyrkiet er for en størrelse blandt flere deltagere i diskussionen bærer præg af stor uvidenhed om landet og dets retsregler.
Keld Henriksen skriver blandt andet:
“Udviklingen i Tyrkiet er med AKP’s magtovertagelse med fuldfart pÃ¥ vej mod den fundamentallistiske Sharia stat – der er OVERHOVEDET ikke gang i reformer, der skulle føre til demokrati og menneskerettigheder i vestlig forstand.”
Denne udtalelse skriger langt væk af uvidenhed om den tyrkiske grundlov. Her kan højesteret gribe ind overfor politiske partier der bringer religion ind i politik og ved dom forbyde partiet. Faktisk har AKP været undersøget af domstolen, men blev frikendt. Denne undersøgelse trak grænsen for hvad AKP kan tillade sig at tilføre af religion i politiken. AKP er vel et konservativt islam baseret parti, der kan sammenlignes med f.eks CSU i Tyskland og Kristdemokraterne i Danmark.
Desuden forbyder den tyrkiske forfatning at indføre Sharia lovgivning, og faktisk er det militæret der kan beordres til at forhindre dette af domstolene.
Som Jens Christensen så rigtigt skriver, så er Tyrkiet i dag et af de lande der hurtigst ratificerer EU direktiverne, mange gange hurtige end lande som f.eks. Frankrig, Grækenland og Italien.
Tyrkiet hører ikke til i Europa, lyder argumentationen. Ofte begrundet i at det er et muslimsk land, og Europa er kristent. Vi skal passe på at vi ikke laver EU til en kristen klub, for vi udelukker flere lande på Balkan der også er muslimske.
Hvis man læser om det moderne Tyrkiet,sÃ¥ ville man vide at Tyrkiet i 1923, hvor det moderne TyrkÃet blev grundlagt, netop vendte sig mod vest og i forfatningen indførte mange begrænsninger i den religiøse udfoldelse, hvor islamisme som politisk redskab er forbudt.
Tyrkiet ændrede også alfabetet, så det passede med Europa og ikke Arabien, faktisk er tyrkisk sprogligt beslægtet med ungarsk.
Et argument man ofte hører at Vesteuropa vil blive oversvømmet af tyrkere der vil herop og arbejde. Dette er en vildt overdrevet antagelse. I et interview pÃ¥ CNBC blev Guler Sabanci, koncernchefen i Sabanci Holding, en af Tyrkiet største virksomheder, spurgt om hvorfor landet skal ind i EU, og hun svarede at den vigtigste grund er at Tyrkiets lovgivning tilpasses EU’s, hvilket vil gøre det betydelig nemmere at tiltrække udenlandske investeringer, investeringer der vil komme befolkningen tilgode idet disse vil skabe yderligere vækst i samfundet. Desuden kan man ikke sammenligne det tyrkiske samfund idag med Tyrkiet for 10, 20 eller 40 Ã¥r siden. Uddannelsessystemet er væsentligt forbedret og der er skolepligt for alle i 12 Ã¥r.
C.Hansen skriver:
“Fjern tropperne fra Cypern !”
Jeg spørger bare, hvem startede konflikten på Cypern? Det var nemlig Grækenland.
Da Cypern blev optaget i EU, var det baseret på at hele Cypern skulle være med; men igen begik grækerne løftebrud.
Cypern konflikten foregår idag ikke på øen, men i Athen og Ankara.
EU har brug for Tyrkiet, det modsatte er ikke nødvendigvis det samme
Carsten Selberg
3. maj 2009 kl. 12:06
Du skriver:
“Vi skal passe pÃ¥ at vi ikke laver EU til en kristen klub.”
Personligt tror jeg absolut ikke på nogen gud.
Så jeg vi da gerne have religion ud af det offentlige rum i langt højere grad end situationen er idag.
Men, der er og har været store modsætninger mellem islam og vesten i de senere år.
Jeg går ind for at vi kan tale sammen.
Jeg går ind for at samarbejde.
Derfor støtter jeg en status som priviligeret partner.
Men, jeg ønsker ikke at EU skal indarbejde Tyrkiets love og regler, der dog trods ala bygger på sekulær islam, i vores regler, regulativer, normer og standarder.
Hvordan skulle jeg som borger i EU kunne føle mig sikker på at islamiske værdier ikke gradvis indarbejdes?
Distancen til Bruxelles er jo flere tusinde kilometer og magtarrogancen ikke for nedadgående.
Uffe Ellemann Jensen slår direkte til lyd for at vi skal tage Tyrkiet med i EU på trods af a et stort flertal af befolkningerne i EU ikke ønsker dette.
Som alternativ til sharia ad bagvejen foretrækker jeg da langt en kristen klub ihvertfald.
Du skriver videre:
“EU har brug for Tyrkiet.”
1) Hvad har vi brug for dem til?
2) Hvad har vi brug for dem til som ikke kan klares med privilegeret partnerskab?
Du skriver til sidst at Tyrkiet ikke nødvendigvis har brug for EU.
Nå, hvad vil de så med for?
Hvorfor skulle Tyrkiet have mindre brug for EU end omvendt? Det er dog trods alt EU, der er den store, rige, mere udviklede sammenslutning af lande.
Carsten Selberg.
Synd du ikke evner at forholde dig til den afskyelige Cairo-erklæring som Tyrkiet helhjertet har tilsluttet sig.
Kender du begrebet Taqyia, den tilladte muslimske løgn over for vantro?
AKP er da FULDSTÆNDIG ligeglad med grundloven – for dem er det kun Sharia, koranen og hadith der gælder!
Dit verdensbillede er baseret pÃ¥ dine egne fatasifulde ønskedrømme – lysÃ¥r fra virkeligheden!
Der er tilsyneladende ingen grænse for mængden af naive tosser i denne verden – men det vidste Hitler, Stalin, Mao og nu Erdogan jo udemærket godt – trist – meget, meget trist!
Til de historieløse er det pÃ¥ sin plads at citere Erdogan: “Det Tyrkiske samfund bestÃ¥r af to fundamentalt forskellige klasser – dem der blindt følger Atatürk’s reformer og de muslimer der forener islam med Sharia”
Gæt selv hvor Erdogan vil føre Tyrkiet hen!
“Vælgerplat?? Er det mÃ¥ske illegitimt, at mene Tyrkiet ikke hører hjemme i EU.”
Det er vælgerplat fordi Bendtsen lige har siddet i toppen af en regering der forfægter det stik modstatte synspunkt. Så kører hans kampagne skævt fra dag 1, og så skal han finde på noget.
Det er plat, og det ville det osse have været hvis han havde fundet en hvilkensomhelst anden sag at svinge 180 grader på.
“Tyrkiet ligger hverken geografisk eller mentalt i Europa.”
Tyrkiet er medlem af Europarådet siden 1949, lige så længe som Danmark.
I den mindre seriøse afdeling, så blev Tyrkiet medlem af det europæiske fodboldforbund UEFA i 1962. Danmark har mødt Tyrkiet 8 gange, heraf en enkelt gang til en EM-slutrunde (1996, 3-0). Vi har spillet venskabskamp 5 gange.
Der er mange gode grunde til, at Tyrkiet ikke bliver medlemmer af EU.
Punktum!
Når Tyrkiet er kandidater til EU, er der al mulig grund til at være kritiske i forhold til landets tilstand.
Den nuværende regering er ikke en regering Tyrkiet kan være tjent med i længden.
Et desværre alt for sjældent nævnt aspekt er de mange arrestationer af “regeringsfjender”, som burde vække langt mere opsigt end tilfældet er.
Regeringen henviser til gamle fjender i militæret, og arresterer i skjul af dette en masse andre mennesker, heriblandt intellektuelle, som anses for fjender af de nuværende magthavere.
Det er metoder, der er Rusland værdige, og de bør ikke finde sted i et land, der kandiderer til EU.
Undersøg det – det er jævnligt i Tyrkisk presse – og omtal det, hver gang det sker!
Den religiøse regering er i det hele taget forløjet.
Medlemmerne beriger sig (som det desværre er “tradition” i mellemøsten) og ejer ikke den moral, man burde kunne forvente af folk, der angiver, at de er religiøse – tværtimod.
Om Tyrkiets fattige og underudviklede omrÃ¥der pÃ¥ 20 Ã¥r kan nÃ¥ at udvikle sig tilstrækkeligt til at landet nÃ¥r et gennemsnitligt udviklingsniveau, der matcher EU’s – det kan nok være tvivlsomt. Men man kan jo aldrig vide.
Men foreløbig går alt for mange ting den gale vej.
Det skal både Tyrkiet og vi selv gøres opmærksomme på.
De progressive kræfter i landet har brug for støtte – det er en støtte, pressen blandt andet kan medvirke til.
Ingen ved, hvilket styre Tyrkiet har om 15-20 ̴r Рeller hvordan EU ser ud til den tid.
Hvis Tyrkiet skal bedømmes som værdig til optagelse i EU kan vi jo trods alt ikke andet end bedømme landet ud fra den politik der føres i dag.
I dag kører den nuværende regering i Tyrkiet ikke alene forsøg pÃ¥ religiøs fortrængning af f.eks. kristne fra job i offentlige stillinger (i det næsten skjulte) – regeringen kører ogsÃ¥ en sand arrestationsbølge med henvisning til Ergenekon, en ultranationalistsk sammensværgelse. Desværre arresterer man almindelige mennesker, der anses for fjender af styret, eller styrets linie.
Den bølge af arrestationer betegnes af mange tyrkere selv som en heksejagt, og er dybt pinlig for demokratiske tyrkere, og naturligvis skræmmende og uværdig i det hele taget.
Tyrkiet må af med den nuværende regering, hvis landet skal genvinde troværdighed i vesten.
Det er ikke kun et spørgsmål om religion, men nok mere om misbrug af både religion og magt, og iøvrigt også om regeringsmedlemmers berigelse, nepotisme og andet meget lidt moralsk (religiøst).
Ofte er religion jo mere et spørgsmål om magt end om sjæle, guder eller evigt liv, for slet ikke at tale om moral eller etik.
Om Tyrkiet vil være i stand til at befri sig for den religiøse ledere i demokratisk forklædning ved vi jo ikke. Det vil også komme an på hvor stor international magt/indflydelse de øvrige muslimske lande syd for Tyrkiet har om nogle år, og på folkets styrke, og på magtbalancen mellem verdslige og religiøse tyrkere.
I øjeblikket er de pragmatiske tyrkere trængt i defensiven og mange er ret ulykkelige over udviklingen.
Måske bør vi huske at støtte det tyrkiet, der gerne vil verdsligheden og som faktisk er rigtig bange for udsigten til en mere religiøs stat under den nuværende regering?
Det kan jo gøres ved at sætte focus pÃ¥ deres problemer – og ikke mindst pÃ¥ den grove, skræmmende arrestationsbølge, der misbruger Ergenekon-sammensværgelsen til at arrestere intellektuelle, kunstnere m.fl. som anses for regeringsfjender.
Læs f.eks. denne
http://www.newsweek.com/id/197896
[...] blogger seems to know that Bendtsen is actually thinking about Turkey’s actions under the Mohammad cartoon [...]
Skriv en kommentar