Er EU tilhængerne landsforrædere?

Af Kristian Mouritzen 88

Ja, det skulle man tro, når man læser Dansk Folkepartis Søren Krarups skarpe indlæg i dag. Jeg har læst Krarups indlæg siden midten af 1980erne, hvor han tordnede imod muslimer og indvandrere. Altid veloplagt, skarp og lige til stregen i sine kommentarer. Og i dag beskylder han indirekte alle os, der synes, at EU er det bedste, der er sket for Europa de sidste mange hundrede år samtidig med, at vi elsker Danmark, for at være – måske ikke landsforrædere, så dog “Europater”.

Det gode ved Krarup er, at man ikke er i tvivl om, hvad han mener.

Jeg vil gerne bekende mig til at være en Europat, men ikke at de grunde, Krarup fremfører. Jeg synes, at det er en fordel med et tæt samarbejde i Europa. Jeg synes, at samarbejdet skal gøres tættere. De nationale særtræk skal såmænd nok overleve. Og man bliver ikke mindre dansker af at ville et fælleskab med sine europæiske naboer. Jeg indrømmer, at fællesskabet engang imellem knirker. Jeg gør mig også lystig over bureaukratiet, som af og til kvæler de gode ideer og budskaber. Jeg synes, at EU er for træg i udenrigs- og sikkerhedspolitisk henseende. Jeg ægrer mig over grækernes snyderi og en række andre landes frås med fælles midler. Jeg er også træt af utidige optagelser i fælleskabet af lande, der ikke er klar til det. Og jeg kan da også engang imellem synes, at systemet har brister og mangler. Men det afgørende for mig er, at vi har et europæisk fælleskab, hvor vi er enige om det fælles værdigrundlag som europæere. Tanken om Euro’en er genial. Det indre marked – helt i top. De mange ministermøder og det koordineringsarbejde, der ligger i det. Det er til topkarakter.

Men samarbejdet afhænger af en række stærke politikere, der ønsker EU samarbejdet. En Kohl og en Mitterrand, der kunne stå hånd i hånd foran verdenspressen og sikre en europæisk fremdrift. De er der også i dag. Bestemt. Men der er sprækker i samarbejdet ikke mindst på grund af finanskrisen, som truer sammenholdet.

Krarup og DF tager fejl i en ting. Og det er at Europa vil blive et bedre sted at være, hvis man rammede landene ind i grænseformaliteter igen. Og dermed pleje den nationalistiske ånd. Det vil selvfølgelig ikke være tilfældet. De par småforbrydere, man kan fange på den måde, er for ingenting at regne for den praktiske og psykologiske barriere, det vil være at nedlægge Schengen-samarbejdet, som DF også vil. Det vil rent ud sagt være det første dødsstød til EU, som bygger på tillid, samarbejde og åbne grænser. Derfor er DFs symbolske markering med en række toldere ved grænsen et tilbageslag for samarbejdet i Europa. Den symbolske handling – og mere bliver det ikke til – vil i bedste fald kun komme Danmark til skade. I værste fald vil det være dødsstødet for de kerneværdier, som ligger i det europæiske fællesskab.

Krarup har også uret i, at hvis man kender historien, så er man modstander af samarbejdet i Europa. Jeg kender min historie ganske godt. Jeg har boet flere steder i Europa (og uden for for den sags skyld). Jeg har haft en barndom i 1950erne og 60erne, som var præget af kold krig og eftervirkningerne af Anden Verdenskrig. Jeg har haft familie i koncentrationslejr i Tyskland, og tyskerne og krigen var et emne i mit hjem fra min tidligste barndom, hvor jeg fik at vide, at tyskerne var Fanden selv. Da jeg i 1989 blev udstationeret i Tyskland for min daværende arbejdsplads skulle jeg overtale min far og mor til at besøge mig. De kunne ikke tåle at høre, at børnene talte tysk. Men de vænnede sig til det, undtagen en gang, hvor min far alene gik tur i Bonn i skoven bag vores hus, hvor han mødte en jævnaldrende tysker, der også have været i “pragtfulde” Danmark i 1944. Det var nær endt i endnu en krig mellem to mænd, som havde passeret “støvets år”.

Alt dette har jeg villet lægge bag mig. Og derfor forstår jeg sønderjyderne og slesvigerne. De ved, hvad krigen har kostet dem. Og de er glade for, at EU netop er samarbejde og ikke krig. De har forstået meningen med et europæisk samarbejde.

Så grænskontrol i form af toldere er symbolpolitik. Men det er samtidig en foragt for det samarbejde, man har prøvet at oparbejdet igennem mange år. Danmark burde – ligesom i en række andre situationer – være foregangsmand i dette samarbejde. Ligesom vi er det i Afghanistan og i Libyen. Sådan er det bare ikke. Vi regnes for at være Europas landsbytosser. Er det virkelig den vej, vi vil?

88 kommentarer RSS

  1. Af peter g

    -

    Sikke en masse pladder fra nationaltosserne. Hvis beskyttelsen mod kriminelle gavnes af permanent kontrol på et par enkelte grænseovergange, så er det da meget mere effektivt at spærre hver en købstad bag nogle bomme, kontrollere alle der kører over broerne … Og husk lige en hermetisk osteklokke over hele foretagendet – forbryderne kunne jo komme i en faldskærm.

    Sidste år var 5 dømte hjemmerøvere udlændinge, 1 fra østeuropa. Og for dét laver I så meget rabalder? “Hvis man blot kan hindre et hjemmerøveri, så er det berettiget” siger I. Så har jeg en genial idé til at hindre ALLE voldtægter: klip dimsen af alle indfødte mænd over 12 år, og også dem der passerer grænsen. Det er garanteret effektivt.

    Pia er Danmarks dygtigste dæmagog. Men at så mange hopper på hendes ævl er simpelthen utroligt. Vel et vidnesbyrd for totalt falleret skolevæsen.

  2. Af T Hansen

    -

    Jeg var for EU – indtil den dag hvor EU viste sig som verdens største socialkontor.

    Dels overfor Grækenland, Portugal og alle de andre som ikke kan styre deres nationaløkonomi.

    Dels overfor de østeuropæere som hærger os alle med indbrud, tricktyveri og og og

    Mennesker må tage ansvar for deres eget liv – men vi skal naturligvis også hjælpe de svage. Vi kunne jo starte med, at hjælpe vores egne…

  3. Af Morten Olsen

    -

    EU er en udemokratisk forsamling, der langsomt men sikkert kvæler demokratiet i ethvert af deres medlemslande. Derfor frygter EU beviseligt folket stemme, og derfor fratages borgerne i EU den ene folkeafstemning efter den anden.
    Folketingets ret til at bestemme over danske anliggender, er stort set ikke til stede mere. Det er et kæmpe demokratisk problem og helt klart i strid med grundloven.
    EU vil ikke overleve i fremtiden, hvis ikke EU tager borgernes stemmer alvorligt. Så om EU har en fremtid er op til EU selv. Hvis EU eliten fortsætter som nu, vil deres udemokratiske og småfacistiske træk, til sidst stå bøjet i neon for enhver. Med de følger der historisk set altid har ramt magtbegærlige udemokratiske forsamlinger. Før eller siden.

  4. Af Jørgen F.

    -

    Forsvaret for Euroen minder i højere og højere grad om forsvaret af A-kraften et par årtier tilbage.

    Omend udnyttelse af naturens egne kerneprocesser – til frembringelse af energi – basalt set er en rigtig god ide. Så var forsvaret af de usunde første teknologier medvirkende til at hele kernekraft tanken nu er ved at dø politisk i Europa.

    A-kraft modstanderne havde nemlig ret i at de første generationer af A-kraftværker var ufornuftigt konstruerede. Men debatten, for og imod, blev af begge parter gjort unuanceret, og nu er hele ideen om A-kraft altså næsten død i Europa. Det til trods for at nye teknologier, der løser de gamle og reelle problemer, for længst er opfundet.

    På samme vis kan man sige at den ubesværede handel over grænser er solgt ind til borgerne med visionen om et valutaområde. Det er naturligvis interessant i økonomier, der baserer sig på papirpenge. Men i samfund som vores, der baserer sig på plastic og computerpenge, er visionen om en valuta håbløst ligegyldig for samhandel imellem borgerne. Konstruktionen af Euroen baserer sig altså, blandt andre fejl, på nogle forældede teknologiske præmisser.

    Eftersom det er nu evident for alle at man alene kan konstruere et valutaområde i en homogen samfundsøkonomi. En homogen penge , finans og skatte/afgift økonomi, som aldrig vil blive accepteret af befolkningerne. Så bør tilhængerne af frihandlen droppe forsvaret af den døde Euro konstruktion, komme med nye ideer, og forbedre konstruktionen inden al tanke om frihandel dør med Euroen – som A-kraften gjorde.

    Det kan ingen af os være tjent med.

  5. Af Peter Sørensen

    -

    Egentlig burde man beundre de naive europaters evne til at fokusere på de få gode sider ved EU – mens de evner fuldstændigt at fortrænge alle de dårlige.

    Hvis ALLE var som dem, ville kaos indenfor EU nå endnu usete højder. Men folk ville stadig klappe af kejserens nye klæder og sige “hvor er det fantastisk”.

    Sagen er bare, at ALLE ikke er som europaterne. Europaterne er et højtråbende mindretal, som på sektagtig vis ligger under for en ideologi, som de med næb og kløer (- ikke fakta) forsvarer mod rationelle argumenter.

  6. Af Jan Christiansen

    -

    Gad vide om tilhængerne af øget grænsekontrol har regnet på hvad forslaget vil og har kostet Danmark i form af udeblevne turister og tabt goodwill som vil skade vores eksport. Det tager mange år at opbygge et godt renomme i udlandet, men det tager eet øjeblik og et Dansk Folkeparti at ødelægge alt.
    I siger at I forsvarer Danmark og de danske værdier. For mig at se forsvarer i en paranoid forestilling om at alt hvad der kommer udefra er farligt og at horder af kriminelle udlændinge vælter ind over os.Det er en tvangsforestilling der er helt ude af trit med fakta. Vi kan og skal ikke kun eksistere i kraft af os selv, men i samspil med verden omkring os, som iøvrigt altid netop har været en dansk værdi. Vores åbenhed, medmenneskelighed, vores evne til at skabe samspil og relationer.
    Så kære tilhængere af øget grænsekontrol hvis der er noget jeg skulle have misforstået, så gør mig klogere; fortæl hvilke danske værdier i forsvarer med den øgede grænsekontrol. Prøv så også at holde dem op mod de værdier vi taber og se om der er balance i tingene.

  7. Af Jesper H

    -

    EUROPATER – i allerhøjeste potens!

    NYRUP – der sidder dernede og bekæmper Kapitalfonde –
    hvem solgte TDC – til kapitalfonde – Nyrup + Lykketoft og
    besmykkede sig med de fik overskud i statskassen.

    De solgte ud af arvegodset!

    Holger og Konen – siger nej til Unionen.

    Socialisterne – Margrethe Auken – skinger stemme – vi er
    imod EU – nu har hun siddet derne i et par perioder –
    og hæver kassen.

    socialkkameraten Kim Jørgensen – magter ikke at lægge
    regnskabet frem.

    Nej vi skal helt ud af den Europæiske UNION – der ikke var
    STENDØD.

    Vi er blevet et ufrit folkefærd – styret af Europater.

  8. Af Finn Bjerrehave

    -

    Vend spørgsmålet og spørg, er nej sigerne ikke landsforræderne, da vi nationen Danmark , har været medlem af foreningen i snart 40 år, uden indflydelse og deraf gode Danske tiltag , fordi 50% af medlemmerne ikke gider er fodslæbene, hvad bilder i jer ind, vi Danskere, Europæere ønsker alle det samme, nemlig fred tryghed og sikkerhed, og disse goder, opnåes kun ved fælles indsats.
    Kan vi ikke gøre det bedre.
    Tak for den gode vilje.Finn Bjerrehave Vig

  9. Af jens frederiksen

    -

    hvad kan vi bruge folketinget til idag?

    jeg må ærlig indrømme det er meget svært at se og det er lige før man skulle aflevere nøglerne til Danmarks rige til EU omgående. Vort folketing er en
    skændsel af højeste karat. Ingen er i virkeligheden
    interesseret i den Danmark befolkning mere. Alt sælges ud hurtigere end vi ved eller skjules.

    I den på gældende sag med grænsekontrollen var selv opositionen enige om , at ekstra kontrol var en god ide. Men desværre var det DF der fremkom med forslaget, og efter en pinlig indsats fra næsten samlige medier, der fylder borgerne decideret med løgn, er Danmark blevet totalt til grin i Europa.
    vi har ikke check på noget som helst mere. Man kan spørge sig selv, om befolkningen er blevet voltaget af EU systemet og svaret er klart ja. Det har aldrig været meningen, at EU parlamentet skulle vedtage love der går stik imod Danmarks interesser .
    Vi har partier i folketinget der direkte er interesseret at afskaffe Danmark. Vi har Enhedslisten der i direkte MorgenTV opfordre til
    ulovligheder i forbindelse med asylsager. Men vi er blevet slappe og tror at det går nok alligevel.
    Var der nogen der talte om landsforrædere-

  10. Af Jens Hansen

    -

    Hele mediernes tilgang til denne ret banale sag viser med al tydelighed at journalsit-korpset er at finde på venstrefløjen, (ifølge adskellige meningsmålinger drejer det sig om 90 % af dem), og derfor sværger til denne totalitære multikulturelle idelogi, For journalistisk venstreparti drejer det sig om at nedbryde de Danske grænser, og indføre fri indvandring, og derfor er de imod enhver form for grænsekontrol. Og når denne beskedne indsats af toldere samtidig går imod ønskerne fra en af multikulturalisternes højborge, EU, så bliver ‘dækiningen’ af sagen selvfølgelig fuldstændig ensidig og hysterisk. Kristian Mouritzen
    blog-indlæg her er blot et eksempel på dette, og at han samtidig undnævner Euro’en til at være “genial” viser alt om hvor ringe det står til i de gennemgående røde medier i Danmark.

  11. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Ja, EU-tilhængerne er virkelig landsforrædere, for de sætter kosmopolitiske interesser højere end landets og folkets interesser. EU-tilhængerne kryber for nogle unyttige dagdrivere i Bruxelles, skønt disse parasitter fra kontorpaladserne kun ønsker at opløse nationalstaterne og selv gribe magten over Europas folkeslag. EUs angreb på nationalstaterne er netop meget farligt på grund af de mange (også danske) medløbere, der optræder som redskaber for EU-tyranniet. Vi skal ikke finde os i, at EU vil bestemme over os, og imod EUs juridiske tyranni skal vi sætte folkets magt.

  12. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Det er i øvrigt også karakteristisk, at EU-tilhængerne er folk, der er grådige som dyr. De tænker kun på deres egen tegnebog, mens de er ligeglade med Danmark. Hver gang man hører en erhvervsmand tale højt om EUs velsignelser, så drejer det hele sig i realiteten bare om hans egen lille usle forretning. EU-tilhængerne er gennemgående nogle egoistiske, utiltalende og ukultiverede kræmmere, og i et anstændigt samfund havde sådanne mennesker slet ikke stemmeret. Man får kvalme over folk, der sætter deres egne snævre pengeinteresser over folket og landet.

  13. Af Lars Nygaard

    -

    Det er meget trist at høre om Kristian Mouritzen’s families oplevelser for 70 år siden, men ligefrem at bruge dette som argument for opbygning af en EU-stat med planøkonomi, manglende demokrati, og et ekstremt bureaukrati er absurd. Vi er mange der ikke har oplevet 2’den verdenskrig, og som ønsker at bevare vores frihed og ønsker medbestemmelse i det samfund vi lever i. Udfra logikken i indlægget må Kristian Mouritsen vel begræde Sovjetunionens sammenbrud, idet den også sørgede for fred i medlemslandene. Må jeg minde om, at de nordiske lande ikke har bekæmpet hinanden de sidste 200 år, og det helt uden EU.

  14. Af Kim Goltermann

    -

    Storbritanien er ikke med i Schengen og opretholder stadig både pas- og toldkontrol. Norge og Schweiz er ikke engang med i EU. Alligevel er der ingen af de nævnte lande der er i krig med andre Europæiske lande.

    Mouritzens tilbedelse af det stadigt tættere samarbejde, Schengen og Euroen som fredens garanter er altså noget ævl. Det er slet og ret en stråmand! En opdigtet historie der bruges til at sælge noget der ellers er usælgeligt, da en europæisk politisk union ingen eksistensberettigelse har hvis ikke man kan klæbe en fredsetiket på den.

    Tilbage er så kun ulemperne, bureaukratiet, umuligheden af én valuta, afstanden til beslutningstagerne, politikerleden og et udvandet folkestyre der reelt er blevet kuppet af elitære politikere. Hvis Mouritzen synes det er fedt så kan man jo ikke hindre ham i at have den holdning. Jeg synes blot han er hjerteskærende naiv, grænsende til decideret tåbelig!

  15. Af Vejvad Lauridsen

    -

    http://verdenspressen.blogs.berlingske.dk/wp-content/themes/b_dk_default/wp-comments-post.php

    Jeg sender en kommentar og modtager besked på ovenskrevne link

    Fejl: Denne kommentar er allerede blevet gemt!

    Vel at mærke uden at bliver synlig.

  16. Af Søren Agersnap

    -

    Både Schweiz og Norge er med i Schengen-aftalen og Storbritannien er med i EU, så det bekræfter nok KM’s tese

  17. Af Vejvad Lauridsen

    -

    De ægte forrædere holder møde i Schweiz.

    http://www.thetruthseeker.co.uk

  18. Af Vejvad Lauridsen

    -

    June 10, 2011
    Obama Ordered To Secret Bilderberg Meet Over US Bio-Attack On Germany
    http://www.whatdoesitmean.com

    Grænselukning er bestilt arbejde stilet den danske regering. Deltagelse i at angribe Libyen var ligeså bestilt arbejde.
    De fleste har glemt, hvad der fremmede dannelse af det europæiske fælleskab, nemlig kapitalistiske skjulte organisationer.
    De har skabt en blok af de europæiske lande. For lettere at dirigere – både når resourcerne skal udnyttes og når EU skal bekæmpes.
    Fænomenet EU er blot en ny måde at lave en stormagt. WW2 var det forudgående forsøg.
    Den hemmelige agendas koncept og metode er: at forgælde stater og overtage deres resourcer, når de ikke kan betale. Meget kort sagt finansiel manipulation.

    Reelt forråder de hele jordens befolkning for at lave et verdens rige.
    Tyskland, som blev misbrugt til dette formål i verdenskrigene, afstår fra at deltage i Libyen- projektet og da de er EU-land og EU den mørke angendas redskab, straffer den Tyskland:
    Merkel forsøgtes snigmyrdet
    Bakterieangreb
    Lukning af grænsen til Danmark

    Så når kommentatorer påviser at Danmark er ved at sælge sig selv, er det ganske rigtig. Den nationale selvstændighed er brudt.
    Når Kristian spørger om ja-stemmerne til EU er forrædere, kan det ikke generelt besvares entydigt.
    Mit SVAR bliver derfor:
    Jeg betegner dem snarere som ‘ofre’ og ikke forrædere, idet de er ubevidst forledte og forvildede gennem mediepropaganda. Kendte ja-stemmerne den skjulte agenda, ville de fleste konfiskere deres stemme.

    Og hvor er dækningen af Bilderbergmødet?
    Trods mødernes medieblackout er velkendt, er det stadig muligt at dække fænomenet og følge aktørernes handlinger. Ingen aviser gør det. Særdeles mistænkelig og al for påfaldende mangel.

    Når jeg ser din internationale profil Kristian, er jeg sikker på du ved en masse om hvad der reelt styrer verdens begivenheder, som du ikke informerer læserne om?

  19. Af j nielsen

    -

    Landsforræderen K Vilhelmsen burde tage landsforræderaspiranten K Mouritzen under armen. Så ku de sætte sig ned på den lokale landsforræderbodega. Og få sig en landsforræderøl. Med gashåndtag. Hver.

    Efter vel udført landsforræderi.

    Så ville tilværelsen begynde at give en lille smule mening.

  20. Af Kristian Mouritzen

    -

    Kære Y. Jensen
    Med det mente jeg, at vi deltager i krigene, og været temmelig hurtige med at træffe beslutninger om det. Andet lå der ikke i det. Heller ikke en vurdering af, om jeg synes, at der er rigtigt eller forkert. Det er det, man hører, når man taler med politikere i udlandet. At vi er med fremme.
    Tak for mange interessante indlæg. Også de sure. Det er altid interessant at se, hvordan EU kan få en diskussion igang. EU er et godt projekt. Hvis ikke vi havde det, måtte vi opfinde det. Det kan godt være – som jeg også skriver – at EU ikke er perfekt. Men det samarbejdende Europa er kommet for at blive.
    Med hensyn til euro’en. Ja der er grund til at være bekymret. Men ideen er god, men der er ingen tvivl om, at en række lande ikke skulle have været med fra starten.
    Til dem der udnævner mig til Sønderjyde. Jeg takker for tilliden, men må desværre melde pas. Jeg er nordjyde af fødsel. Til dem, der mener, at jeg har “fremmed” blod i årene. Også der takker jeg for tilliden. Der går rygter i min familie om, at en tipoldemor kom fra Sverige. Men det er nok et ondsindet rygte.
    Z’et i mit navn kan jeg ikke redegøre for. Der har nok for et par hundrede år siden været en intern strid i slægten. Halvdelen er nemlig med S. Således kommer vi langt omkring, når man taler om EU.

  21. Af Vejvad Lauridsen

    -

    Interview with Swiss banker reveals Bilderberg 2011 plans for internet censorship are coming.

    http://www.thetruthseeker.co.uk
    Scroll lidt ned til ovenskrevne titel

    – og læs en insiders afsløring af, hvad der foregår i Schweiz.

    Jeg har mange kilder og det antydes at den hemmelige agenda har slidt sine muligheder for skjulte transaktioner i Schweiz helt ned, at schweizerne – ligesom vi danskere – er trætte af demokratiske rettigheders forsvinden, samt at den hemmelige agenda udser Danmark, som et velegnet skjul for de videre transaktioner.

    Kurertrafikken på alpernes grænser er blevet antastet og penge uden navn hober sig op hos toldpolitiet.

    Det er sådan at vores produkt i Danmark er udsuget og transformeret til illegitim kapital, som anvendes til krigsførelse – derfor mangler efterlønnen.
    At beskylde danske ja-sigere til EU for at deltage i dette komplot mod danske forhold er at skyde ved siden af. Jeg er sikker på de fleste ja-sigere aldrig har tænkt at forråde os, men at eksponere danskere med andre i bedste forstand.

    Det der foregår nu er at vores regering er forgældet og presses til handlinger.
    Bemærk at til dette Bilderbergmøde er ingen danske regeringsrepræsentanter (ifølge den officiele invitation) tilstede, mens DONG og NORDEA deltager. Alså er energi og penge kanaler agendaen sigter til og ‘masserer’ på mødet. En strategisk måde at svække regeringen og den danske økonomi.
    Når finansmisteren siger: ‘vi får en beslutning igennem om grænsekontrol’ er det fordi det er ham pålagt af ikke-danske og ikke EU interesser. Det er ikke noget med at det søges ændret. Dette viser at vi er dikterede.
    EU er skinparlament for den hemmelige agenda og det er sikkert og vist at bliver de danske grænser lukkede er det hverken dansk eller europæisk ånd og kultur, der udspiller sig. Det er diktatur.
    Så jeg tror focus på forrædere må flyttes til rette sted Hr. Kristian.

    Vi mangler stadig at Berlingske beskriver de globale kriminelle netværk/aktiviteter Danmark er involveret i?

  22. Af Jesper H

    -

    Ja et samarbejdende Europa — naturligvis –

    men ikke et overformynderisk ORGAN – der skal ´fremstille 50% af den danske lovgivning – derudover blande sig i vores gøren og laden.

    Deres nedladende strategi overfor mindre lande – i bestemmer ikke så meget i er et mindre land – færre stemmer til jer osv.osv.

    En frihandels aftale -OK

    Tænk på- hvordan de flytter rundt dernede – for flere millioner
    kroner om måneden – hvordan kan der arbejdes seriøst i det flytte cirkus. Frankrig og Tyskland har magten- Lad dem ha`det og lad os komme UD.

    Rumænien – Bulgarien – Storbritanien ER IKKE MED I SCHENGEN
    AFTALEN.

  23. Af M. Larsen

    -

    Ligefrem at kalde dem for “landsforræddere” er måske lige hårdt nok, men at kalde dem for ikke at ville danske interesser godt nok, må man vel sige.
    At være tilhænger idag af EU som f.eks. “europat” er vel tæt på at kunne rime på en “psy…..”!
    EU gør intet andet end at skade det danske samfund og du Mouritzen burde have alder og erfaring til at kunne se det. Det er trist at du er tæt på at være det som JP kalder venstresnoetjournalist.
    En grænsekontrol kan sgu da kun være til at reducere de banditter der kører ind i tag-selv-landet. Og en udgangskontrol skal der da også til. Tænk hvad de smutter ud med af fladskærme, biler, nummerplader, tøj, ure, m.m.

  24. Af j nielsen

    -

    Hvis der er nogen der er landsforrædere så er det Kaj Vilhelmsen og konsortier.

    Slynger om sig med beskyldninger om landsforræderi, med hvad det indebærer af underliggende trusler om retsforfølgelse, indespærring, likvidering.

    Anser spørgsmålet om hvorvidt man er halv- kvart- eller ottendedelsudlænder for at være af yderste vigtighed.

    Den slags idioti miskrediterer enhver legitim modstand mod EU. Men det er sikkert også hensigten.

  25. Af peter g

    -

    Søren Pind har løst alle stridspunkterne med EU-parlamentet, http://www.youtube.com/watch?v=P6MPV_Ha7KQ

  26. Af C. Halvorsen

    -

    Når man læser DFs argumentationm kommer man til at tænke på Fritz Jürgensens tegning: “Rid længere borte, husk! vi er jo et fuldt regiment.”

    Avispapirshat, tæsabel og kæpheste. Måske skulle man også udstyre Pia Kjærsgaard med et signalhorn og og Peter Skaarup med en tromme. Bum-bummelum!

  27. Af Bent Nielsen

    -

    Glem alt om at afholde folkeafstemning om afskaffelse af de danske Eu-forbehold. Det bliver aldrig vedtaget. Efter EU,s mange forsøg på at blande sig i dansk lovgivning og detailstyring, tror jeg modstanden imod at give EU større indflydelse end der allerede er tale om, er større end nogensinde. EU-toppen og deres danske fortalere er ude af trit med befolkningens
    holdning til EU. Det gælder her i landet men også i de øvrige EU lande, hvor mange regeringer har undgået at afholde folkeafstemninger af frygt for resultatet.
    At overlade en for stor del af beslutningerne, der vedrører et lille land som Danmark, er udemokratisk. Med en så lille repræsentation i et EU parlament er indflydelsen lig nul. Samtidig er afstanden fra befolkningen til et fjernt centralt parlament alt for stor. Jeg har tidligere været EU tilhænger og altid stemt JA – Det vil jeg ikke gøre næste gang.
    PS Hysteriet vedrørende toldkontrol er latterlig og oppisket af EU tilhængere, der frygter at sammenholdet skal falde fra hinanden. En såkaldt ekspert udtalte i TV, at reaktionerne fra udlandet svarede til mohamed tegningerne. Ja på en måde kan der være lighedspunkter. Den gang ophidsede danske imamer de udenlandske medier. Denne gang er det ikke imamer, der gør det.

  28. Af Mehmet Sami Gür

    -

    NATIONALISMEN OG DEN ØKONOMISKE KRISE FÅR EU TIL AT BRYDE SAMMEN

    Det har jeg altid sagt. EU på grund af den økonomiske krise, interne stridigheder, uenigheder, faldende fødselsrater, stigende arbejdsløshed, stigende sociale og samfundsmæssige problemer, vil gøre EU mere sårbart og ukonkurrencedygtigt overfor omverdenen, hvilket vil ende med EU’s sammenbrud.

    Det er rigtigt, at nationalismen er på fremmarch i hele den europæiske kontinent, og skylden til den økonomiske krise gives til etniske og religiøse mindretal i Europa. Det er en farlig og en yderst tankevækkende udvikling, fordi vi ser også, at frihedsdemonstrationerne i den muslimske verden har ikke kun smittet af på andre lande i regionen, men også på den vestlige del af verden, Kina, Rusland og mange andre steder.

    Ikke nok med det, så kan hele Europa gøre sig klar til en ny Hitler i de kommende år. Denne gang er det naboen, Frankrig, der vil stå med den nye opgave. Det var også derfor, at IMF lederen Dominique Strauss Khan blev udsat for en falsk komplot, hvor hovedmålet i virkeligheden var at bane vejen for Nicolas Sarkozy’s næste præsident periode i Frankrig.

    Strauss Khan stod nemlig stærkt i meningsmålingerne til præsidentvalget, imens Sarkozy’s popularitet dalede før dette komplot. Men nu står Sarkozy igen som en stærk kandidat til præsident posten i Frankrig, som jeg ikke bryder mig om, fordi Sarkozy er en skændsel, hvad angår vestens forhold overfor den muslimske verden, etniske og religiøse mindretal i Europa, men også Sarkozy’s had mod EU.

    Sarkozy forsøger bevidst på at svække EU. Det gør han ved at manipulere Tyrkiets EU medlemskab, da EU har hårdt brug for dette land. Det gør han ved at stå forbavsende forrest i spørgsmålet om Libyen, Syrien osv. Det gør han ved at stå imod økonomisk hjælp og støtte til gældsramte EU lande, og især med hensyn til Grækenland (Strauss Khan var f.eks. en stor tilhænger af at hjælpe grækerne). Det gør han ved at blæse på Schengen aftalen og lukke grænserne overfor andre og det gør han ved at behandle mindretallet elendigt og m.m.

    Det værst tænkelige er, at Sarkozy kan finde på at starte en stor konflikt overfor den største nabo, nemlig den muslimske verden ved at benytte Israel og det hellige land, Jerusalem, som en undskyldning. Især i en tid, hvor USA’s magt og drivkraft er dalende, og i en tid, hvor hele menneskeheden og verden ændrer sig i al hast, især i den muslimske verden.

    DEN NUVÆRENDE SCENARIE MINDER OS OM KORSTOGENE, BARE PÅ EN ANDEN VERSION

    Det hele starter i virkeligheden med korstogene, og især efter 1. verdenskrig ændrer det hele Mellemøstkort. Men efter 1979 og 2001 får vi en helt ny og anden verden end det vi er vant til, nemlig en verden med et opgør mellem undertrykkere og undertrykte. Den nye verden byder os en kamp om den SANDE frihed, lighed, retfærdighed, ligfordeling, demokrati, ytringsfrihed, broderskab, nåde, respekt, kærlighed og nye muligheder. Vi kan også kalde det “PAYBACK”.

    Den nye verden handler ikke om magt, jord, penge, goder og andre former for kapital indkomst til formål at bevare vestens og samme kræfters magt anvendelse, men simpelthen et forsinket opgør, hvor det handler om at være et rigtigt menneske, arbejde for medmenneskeheden og for at skabe en BEDRE VERDEN for os alle sammen.

    Diktatorernes tid er forbi, men det er ikke kun diktatorerne i den muslimske verden, men enhver form for diktaturskab i hele verden, synligt/usynligt, er slut for evigt. Den nye generation af menneskeheden er VÅGNET OP. Når det er sagt, så bør de frie demonstrationer og oprøre mod diktatorerne i hele verden ikke overskygges af andre diktatorer, hjulpet og støttet af vesten, hvilket er desværre netop det, der sker i Libyen, Syrien, Tunisien og Ægypten under dække af FN og NATO.

    Oven i det, så forsøger man også at starte massakre mod de civile, og religiøse konflikter internt mellem Shia og Sunni muslimer, men også mellem store religioner, som organiseres af Israel og europæiske lande, herunder Tyskland. Især Israel er ret glade for diktatorerne, fordi de gjorde som Israel befalede, men nu er der en stor usikkerhed i sigte, men alligevel hælder Israel benzin på bålet ved at arbejde sammen med diktatorerne, men på den anden side presser de vestlige lande, især USA til at gribe militært ind i regionen. Israel bør stoppe bosættelserne. Anerkende og samarbejde med Palæstina, og forsøge at få flere venner i den muslimske verden i stedet for at modstå dem. Hvis Israel skal eksistere i fremtiden, så er det her den bedste løsning, og for Israel’s bedste interesser.

    Ikke nok med det, så vil man i vesten gerne hjælpe de frie demonstranter og oprørsgrupper mod diktatur regimer i Libanon, Syrien, Ægypten og Tunisien, men på den anden side vil de samme vestlige lande lukke øjnene for frihedsdemonstrationer i Saudiarabien, Yemen og Bahrain, fordi frihedsdemonstranterne i disse lande er Shia muslimer og pro-iransk venlige, og derfor er det imod vestlige interesser, fordi olien og gassen til vesten kommer herfra. Det er ikke andet end dobbeltmoralsk og hyklerisk, og en stor skam for de vestlige idealer.

    HVAD ER LØSNINGEN?

    Den muslimske verden er hele klodens hjerte. Der er ikke nogen grund til at formulere grundene til det. Det er bl.a. på grund af politiske, økonomiske, religiøse, geopolitiske, demografiske, religiøse og undergrundsmineral relaterede årsager. Hvis man ikke løser problemerne i klodens hjerte, så får man heller ikke fred og ro i resten af verden. SÅ ENKELT ER DET.

    For at virke troværdigt overfor den muslimske verden og andre, så bør man straks begynde at arbejde sammen med Tyrkiet. Tyrkiet spiller stort, og er nøglen til fred, ikke kun i den muslimske verden, men i hele verden. Tyrkiet var medstifter til FN’s “Civilisationernes Alliance”. Den bør aktiveres igen. Alliancen med Tyrkiet har en stor symbolsk værdi, fordi Tyrkiet betragtes stadigvæk som lederen til den muslimske verden. SELV IRAN HAR ACCEPTERET DET! Det arabiske forår betragtes og har sine sympatier fra Tyrkiet, fordi Tyrkiet buldrer der ud af i politik, økonomi, kultur, videnskab, teknologi, udvikling og med reformer efterfulgt af andre reformer. Tyrkiet og Tyrkiets statsminister, Erdogan, er et stort og betydningsfuldt forbillede for resten af den muslimske verden, men også for andre undertrykte i verden. Efter det tyrkiske valg d. 12. juni 2011 vil Tyrkiet fornye sin forfatning i en mere civilformuleret stand fra A til Z. Derefter vil man koble hæren direkte til forsvarsministeriet, hvilket er en revolution i tyrkisk reform historie. Til sidst vil man indføre præsidentsystemet ligesom i USA og Frankrig, og dernæst vil man skabe en Tyrkisk-Islamisk Union, næsten ligesom EU med Schengen aftale og økonomisk fri handel uden GRÆNSEKONTROL.

    Alt dette vil gøre Tyrkiet til den næstkommende supermagt OM HØJST 10-15 ÅR, men en pragmatisk magt med retfærdighed.

    Med venlig hilsen

  29. Af Markus F. Hens

    -

    Gider I EU-modstander ikke at sætte jer ind i, hvordan EU overhovedt fungerer, før I udtaler jer om det? Et af Lissabonstraktaten hovedpunkter er, at give EU-Parlamentet mere magt – som må vel anses for demokratisk fremskridt.
    Når der udarbejdes lovgivning i EU er det en lang, kompliceret samspil mellem EU-formandskabet, det ansvarlige ministerråd, EU-kommissionen, EU-parlamentet, de nationale ministerier og embedsmænd med – næsten frusterede mange høringsrunder – før alle interesser er tilgodeset.
    Jeg har selv repræsenteret Danmark i forskellige fora i eU – og den eneste grund, at I er uden for indflydelse er retsforbeholdet.
    Danmarks ikke-indflydelse er ikke EUs skyld, men EU-modstandernes skyld.

    P.S.: Læs desuden grundloven – der står ikke noget om, at den danske befolkning har krav på folkeafstemmning.

  30. Af Jesper H

    -

    Det er da klart man er EU tilhænger hvis det giver

    brød på bordet – Spørgsmålet om at GIDE – hvad med selv
    at gide – når man angriber andre?

    Vi har afgivet – vores suverænitet – til et MAGTFÆLLESSKABET DEN EUROPÆISKE UNION – hvor danskerne
    blev forført af en “DRANKER” Jens Otto Krag – der skred i svinget – overlod roret til Arbejdsmanden Anker Jørgensen.

    De forførte anede ikke hvad de gik ind til – !

    Grønlænderne – var klogere – de var ikke medlem mange halve timer – før end de meldte fra.

    Nej vi er underlagt et nyt HERREFOLK I NY FORKLÆDNING.

  31. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    J. Nielsen er latterlig, når han påstår, at der findes både en legitim og illegitim modstand mod EU. Enhver form for modstand mod EU er naturligvis legitim, måske ikke nødvendigvis i juridisk henseende men så i moralsk henseende. Det er da også et led i frigørelsen fra EU, at man holder op med at være så imponeret af EU-juraen. Det er kun småborgerlige mennesker, der ikke kan se ud over juraens grænser, og disse grænser må aldrig hindre folkets frihed. Det drejer sig ikke om, hvor vidt man overholder aftaler, konventioner og andet skidt eller ej, det drejer sig kun om at gengive folket friheden.

    J. Nielsen trækker anden verdenskrig ind i sagen, og skal EU-modstanden ses i dette lys, så må man konstatere, at Danmark endnu ikke er blevet befriet. Trods den store jubel i 1945, så er Danmark i dag langt mere underkuet under en fremmed magt (EU) end landet var i 1940-45, og der er i dag langt flere fremmede i landet, end der var i samme tidsrum. Ved den såkaldte befrielse opnåede vi altså intet, og den rigtige befrielse er endnu ikke kommet.

    J. Nielsens bemærkninger om landsforrædere er jo yderst relevante, og naturligvis bør landsforrædere da straffes. Det er ikke muligt i dagens Danmark, men i fremtidens Danmark kan chancen jo opstå, og så er det vigtigt, at landsforrædernes forbrydelser er optegnede. Men det er jo heller ikke noget problem, takket være den moderne informationsteknologi.

  32. Af Markus F. Hens

    -

    I melder jer bare ud af EU. Så er det slut med bl.a.:
    – Køb af feriehuse i Frankrig og Spanien
    – Studier i EU-udlandet
    – Landbrugsstøtte
    – Støtte til “Udkantsdanmark”
    – Når der arbejdes i EU-udlandet, skal der formelt søges om arbejds-/opholdstilladelse
    – EU-forskningspenge
    – Toldunionen
    – Danmark, som ikke er medlem af EU, vil betragtes som det det er: et land med et antal indbygger svarende til én af Mumbais forstæder. Og vil derfor konsekvent blev ignoreret på verdens og Europaplan. Norge kan godt tillade sig at står lidt udenfor – så længe de har olie og gas tilbage. Men det er jo også snart slut.

  33. Af Markus F. Hens

    -

    @Kaj Vilhelmsen:
    Hvor er det lige, at man gingiver folk friheden, når man fratager dem retten til at bevæge sig frit?

    Konventioner, aftaler, love er, hvad overhovedet gør “frihed” muligt – “På love skal man land bygge” står der på Københavns byret. Vil du have et land uden aftaler, konventioner og love, som du taler så nedsætte om, er du velkommen til at flytte til Somalia eller El Salvador.

    Kan du også være så venligt at definere, ved du forstår under “befrielse”? Hvis du vil befrie Danmark fra dem, der kontroller dig, befrie Danmark fra DF. I statistikken over udlændige i Danmark føres fx Dansker med en tysk mor som “udlændige” og deres børn som “efterkommere”. Selv med den statistiske trick har Danmark kun 6% udlændige – og derved halv så mange som fx. Tyskland og en næsten-fjerdedel af Schweiz (21%).

  34. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Til Markus. En grænsekontrol fratager da ikke danskerne muligheden for at rejse, den skal bare holde skidtet ude. Har man måske huse uden en hoveddør, der skal holde uvedkommende ude?

    Aftaler og konventioner bør ignoreres, hvis de slavebinder folket, og det har internationale aftaler og konventioner en afgjort tendens til. Et helt folk kan selvfølgelig ikke lade sig binde af nogle ord på et stykke papir. Over folket står kun GUD, ikke en flok ligegyldige jurister.

    Når man taler om at befri Danmark, så taler man naturligvis om at befri Danmark og danskerne fra de fremmede og de fremmedes herredømme. Det er ikke et spørgsmål om procenter, for de fremmede har allerede medført indførelsen af censur via §.266b. Denne form for undertrykkelse er den direkte følge af de fremmedes tilstedeværelse i Danmark. At andre lande har endnu flere fremmede end Danmark, det er jo ingen trøst, snarere er det en tragedie, og du kan være helt sikker på, at der over hele Europa vil komme et opgør med de fremmede. Politikerne lefler ganske vist for de fremmede, men en dag vil ingen høre efter politikerne.

  35. Af j nielsen

    -

    Og landsforræderen Kaj Vilhelmsen er latterlig, når han påstår, at det er legitim modstand mod EU at true folk han er uenig med med retsforfølgelse, indespærring og likvidering.

    For det er det der ligger i brugen af beskyldningen om landsforræderi: I kan vente jer.

  36. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    J. Nielsen, hvorfor må jeg ikke gøre opmærksom på, at folk en dag skal stå til regnskab for deres handlinger, og at landsforrædere naturligvis kan vente at blive straffet, når muligheden en dag er der? Har du en dårlig samvittighed, J. Nielsen? Mange dårlige danskere har for tiden travlt med at afskaffe Danmark og danskheden, men det vil ikke ske, og når opgøret med denne vanvittige politik endelig kommer, så vil landsforræderne selvfølgelig heller ikke blive glemt. Det kan tage fem år, det kan tage 10 år, men intet vil blive glemt.

  37. Af sar sar

    -

    Det var ikke alle tihængere af Europa kan kaldes for Danmarks forredere.
    Forredere var de front figurer dvs. afdøde statsminister J.O.Krag og diveres politiske manipulatorer, så som Poul Shlütter, Poul Nyrup Rasmussen, Uffe Eleman Jensen, Marianne Jelved og Margarette Vestager, plus al røde kabinet osv. osv.

    Disse personer burde tage plads på anklagernes bænke ved Rigsretten for landsforrederi.
    Der var ikke nogen dansk politiker, før den omtalte bande kom til magten, som har gjort så meget ond for danske samfund og for Danmark. . .

  38. Af Henrik B. Booolaan

    -

    Selvfølgelig er man landsforræder når er EU tilhænger, alt andet er rent facistisk propaganda. EU tilhængere er intet andet end simpelt værktøj.

Kommentarer er lukket.