11. septembers usikre gevinster

Af Kristian Mouritzen 2

 De fleste ved præcist, hvad de foretog sig, da to fly ramte ind i World Trade Center i New York 11. september 2001. Alle vidste, at det ville få vidtrækkende konsekvenser for hele den vestlige verden, fordi dramaet med flyene – også det mod Pentagon i Washington og det, der styrtede ned på en mark i Pennsylvania – var så altødelæggende for vores opfattelse af verden, at intet ville blive som før. Den daværende præsident, George W. Bush, ramte også stemningen, da han få dage efter rædselsdøgnet erklærede krig mod terrorismen. Siden har den vestlige verden oplevet krige, konflikter og en begrænsning af basale frihedsrettigheder som en reaktion på international terror.

 Hvad angår frihedsrettighederne er der stadig lovmæssigt gennemført indskrænkninger over alt i verden – indgreb som accepteres, fordi de anses for at være en nødvendighed for at undgå terroren. Vi har stadig terrorfængsler i Guantanamo og i Bagram med hundredvis af fanger, som aldrig får deres sag prøvet for en dommer, og i det daglige må flypassagerer leve med at blive undersøgt og tjekket i lufthavnene mere grundigt end nogensinde tidligere. Men oveni det hele har vi haft to krige, hvor resultatet og anstrengelserne har været tvivlsomme. Krigen i Irak, som var en del af Bushs krig mod terror, hvis man skulle tro det, han sagde inden invasionen i 2003, har ganske vist fjernet diktatoren Saddam Hussein. Der har været flere valg. Men Irak risikerer at blive en iransk lydstat, hvilket i så fald ikke vil komme som nogen overraskelse for de få, der kendte Irak grundigt inden invasionen. Advarslerne var der inden invasionen. Og når de amerikanske styrker i slutningen af året trækker sig ud, vil de efterlade et land, der ganske vist er roligere end i årene efter invasionen, men som stadig er kaotisk på nær i de kurdiske områder, hvor der hersker relativ fred og velstand.

 Taleban er stadig til stede i Afghanistan, og det er tvivlsomt, om man nogensinde får skabt et levedygtigt demokrati. Den afghanske regering er korrupt, og Taleban udgør en politisk magtfaktor, som det bliver svært at slippe af med, også fordi Pakistan har vist sig at spille et uhyggeligt dobbeltspil i kampen mod terror. Amerikanske Navy Seals fik ganske vist bugt med al-Qaedas topleder, Osama Bin Laden, i foråret. Men det skete uden pakistansk hjælp, og den pakistanske efterretningstjeneste har traditionelt haft et særdeles godt forhold til Taleban, som har tålt al-Qaeda og dets ledere. Så alt i alt har det været et tiår med blandet succes, og de fleste af de militære aktioner, der har været en del af krigene mod terror, er ved at slutte. De sidste styrker forlader formentlig Afghanistan i 2014, og de amerikanske soldater i Irak vil efter planen været ude i år. Tilbage er den skjulte krig mod terror med robotter– de såkaldte droner, der har stor succes med at ramme al-Qaedas topfolk i øde områder af Pakistan.

Forholdet til den muslimske verden er blevet værre efter 11. september, og både indbyggerne i den vestlige verden og befolkningerne i de muslimske lande ser med den største mistro på hinanden. Ifølge flere meningsmålinger, som diverse analyseinstitutter har foretaget, har synet på USA og den vestlige verden aldrig været værre, end efter krigene i Afghanistan og i Irak. I tiåret efter 11. september er der derfor også flere amerikanske politikere, der gør et forsøg på at bygge bro til den muslimske verden, selv om det er vanskeligt, fordi de fleste lande stadig regeres af blodige diktatorer.

 Præsident Barack Obama har med flere taler forsøgt denne brobygning, men forholdet bliver formentlig ikke bedre, før demokratierne for alvor bliver udviklet i den arabiske verden. Og det er nok der, man skal vente sig den største forandring – nemlig i demokratibølgerne. Selv om de næppe er skabt som en konsekvens af 11. september, så er den arabiske befolkning ved at rejse sig. Spørgsmålet er kun, om det lykkes at få skabt ægte demokrati, eller om fundamentalisterne overtager magten i kølvandet på befolkningernes opstand. I så fald har 11. september desværre haft den betydning, at den varslede en yderligere radikalisering af muslimske befolkninger. Lad os håbe, at de demokratiske kræfter bliver dem, som kommer til at overleve.

2 kommentarer RSS

  1. Af s sørensen

    -

    Vi skal alle være meget taknemmlige for at al qaeda ikke har fået gennemført noget lignene her i DK, de har jo været tæt på flere gange. Men efter norge kan vi jo nu se at den største fjende her nok er inde for vores egne rækker i den borgerlige ,kristenekstremister og måske også frimurer!.Vi må jo håbe at den nye regering om 4 dage går ind med videre kontrol af disse borgerlige således at frimurer dommere osv. blir registreret og vi ved hvor vi har dem!. Og borgerlige anti-muslimere med usunde meninger ligeså så vi også i fremtiden kan undgå et Dansk 9/11.Godt valg og husk at stemme rødt.

  2. Af Claus T.

    -

    “men forholdet bliver formentlig ikke bedre, før demokratierne for alvor bliver udviklet i den arabiske verden”.
    Ja, og her der det meget glædeligt, at vi har set befolkningerne i Tunesien, Libyen, Egypten, Bahrain, Syrien og Yemen rejse sig i kampen for demokrati. Så der er da håb forude!
    Israel er en anden udfordring.
    For de arabiske folk er det umuligt at forstå, at vestens højt besungne frihedsrettigheder tilsyneladende ikke gælder for palæstinenserne. Vesten har i over 40 år de facto accepteret Israels totale konkrol med og delvise annektion af Gaza og Vestbredden.
    End ikke en fælles anerkendelse af en palæstinensisk stat har man kunnet mande sig op til. Det er trist for alle, for uden et frit og sikkert Palæstina, vil hverken israelere eller palæstinensere kunne få fred.

Kommentarer er lukket.