Sohns blinde vinkel

Af Kristian Mouritzen 142

Jeg er personligt ikke i tvivl om, at der stadig er rigtig mange løse ender i Ole Sohns beretninger om hans tid som formand for DKP. Men jeg må tilstå, at jeg bliver en smule rystet over mandens enten bevidste manipulation med virkeligheden eller hans naivitet i dagens Berlingske. At han i forbindelse med det kommunistiske regimes 40 års jubilæum kan tale om DDR statens landevindinger uden egentlig at reflektere over det, der rent faktisk foregik i de dage, jubilæet løb af stablen, er ubegribeligt. Da regimets jubilæumsfest i oktober 1989 blev fejret med pomp og pragt i Østberlin, var DDRs centralkomite i begyndende opløsning, politbureauet ligeså, folk gik i demonstrationstog over alt i DDR og selv den besøgende sovjetiske Mikhail Gorbatjov hånede sine værter ved jubilæet ved at advare mod at komme for sent til historien. Folket råbte “Gorba, Gorba”, men ikke ret mange ud over Sohn var vist i tvivl om, at folket ønskede radikale forandringer, og at Honeckers regime i sin nuværende form var på vej ud. Ingen anede naturligvis, at Muren ville falde måneden efter. Men at østtyskerne ønskede alvorlige ændringer, frie valg, udrejse og et system, der lå milevidt fra det socialistiske og det sovjetiske, skulle man være usandsynlig meget blind for ikke at kunne se. De hadede regimet. De beundrede Vesten. De ville have forandringer,  og det var ikke kosmetiske ændringer. Det var radikale forandringer. Det stod på demonstranternes skilte, og det var det, de sagde til udenlandske journalister, der fulgte demonstrationerne.

Jeg var fra sommeren 1989 til maj 1993 korrespondent for Ritzau og for de nordiske nyhedsbureauer i det daværende Vesttyskland og dækkede også Østtyskland. Derfor opholdt jeg mig stort set uafbrudt i DDR fra eftersommeren 1989 og frem til julen samme år. Jeg var i Østberlin, da Muren faldt, og i månederne inden opholdt jeg mig ofte i det østtyske område for at dække de begyndende opløsninger, der antog mere og mere groteske former. I september 1989 – en måned før jubilæet – blev jeg opsøgt af to unge Stasi-folk på hotellet i Østberlin. De udgav sig naturligvis ikke for at være Stasier, men enhver idiot kunne se, at det var det, de var. De kaldte sig selv for engagerede medlemmer af kommunistpartiet og ønskede at være med til at transformere kommunistpartiet SED til et socialdemokratisk parti efter skandinavisk mønster. Dermed kunne de reformere landet inde fra uden at afgive magten, kunne jeg forstå på den samtale, jeg havde med dem. De var ivrige efter at få mig til at knytte nogle kontakter til danske socialdemokrater for at få vejledning, da det var svært for dem. Jeg svarede, at de jo kunne henvende sig til DKP, men de sagde, at det danske parti bestod af betonkommunister, som ikke var til stole på. Ole Sohn inklusiv, kunne jeg forstå. Den ene af de to unge formodede Stasier var i øvrigt en person, der hed Ibrahim Bøhme, en person som efter Murens fald dannede et socialdemokratisk parti, der gik til grunde, da Bøhmes sande fortid netop som Stasi-agent blev afsløret. Så min fornemmelse var ikke helt ringe på det punkt.

Det paradoksale her er, at folk langt inde i regimets indercirkler var klar til at gøre hvadsomhelst for at bevare magten, fordi de kunne fornemme, at alt var ved at glide dem af hænde. De mest begavede af dem holdt flammetaler til folket rundt om i Østberlin om “reformernes nødvendighed”, og inden for skændtes centralkomiteen og politbureauet om fremtidige kurs under mottoet, “red hvad der reddes kan”.

Ingen af os vidste naturligvis nogetsomhelst om Murens fald en måned senere eller den tyske genforening året efter. Det var trods alt helt utænkeligt på årsdagen for DDRs oprettelse. Men ikke at kunne se, hvad der var ved at ske, er komplet uforståeligt og enten et udtryk for en grænseløs naivitet eller et forsøg på at redde sit eget skind. Mange prøvede det sidste, inklusiv Stasi-chefen Erich Mielke, da han i det såkaldte østtyske parlament sagde, at det, han havde gjort mod folket, havde han gjort ud af ægte kærlighed til netop det samme folk. Intet under, at manden blev buuet ud, selv af partimedlemmer, som havde sket skriften på væggen. Reflektionen var – kan man forstå – mindre i DKP. Hyldestbrevene og interviews blev stadig afgivet med den samme entusiasme, selv om man kan forstå, at Sohn dog støttede de unge østtyskeres trang til at komme på ferie i udlandet.

Ja, det er 20 år siden, og skal vi ikke lade det ligge. Efter min mening er vi nødt til at tage de nødvendige opgør, der er, og i det mindste at prøve at forholde os ærligt til historien. Ingen i dag aner, hvor usikkert det hele var, og hvor galt det kunne være gået, hvis ikke der har været modige personer også i det østtyske kommunistparti, der sagde, at nu er nok nok. Det er ikke det indtryk, man har af Sohns forklaringer, at det mod var indtruffet i DKP. Som sagt kendte ingen til Murens fald ved jubilæet. Men alle havde i et par måneder vidst, at regimet ville falde i den form, det havde. Det havde man reelt kunne se begyndende tegn på siden 1987 med Gorbatjovs åbenhedspolitik. Og ingen – absolut ingen – var i tvivl under jubilæet. Det ville blive det sidste med kommunistpartiet ved roret. Selv Mielkes og Honeckers tro støtter var allerede på det tidspunkt ved at hoppe af. Kun de få tro støtter forsøgte at forandre regimet gennem kosmetiske ændringer, som østtyskerne ikke lod sig narre af. Heldigvis. For ellers havde historien været en ganske anden. Historiens fredelige udgang skyldes mange faktorer. Modige demonstranter, men også få, modige kommunister i øst, der til sidst indså, at spillet var kørt og undgik at beordre nedskydning af demonstranterne. Det var ganske rigtig ikke mange. Men de gjorde trods alt den forskel, at omvæltningerne skete uden omfattende blodsudgydelser.

142 kommentarer RSS

  1. Af Morten Dreyer

    -

    God blog.
    Men den største fejl ve Sohn som minister er vel, at han ved Murens fald viste en enestående mangel på politisk situationsfornemmelse.

    Er det en sådan politisk tonedøv mand vi har brug for til at skabe vækst i Danmark ?

  2. Af Mikkel Den arvelige pligt...

    -

    Vi skylder vores fremtid og ikke mindst alle de ofre totalitære og ideologiske regimer har påført gennem tiden ALDRIG at glemme, men lære, så det ikke sker igen…

    Ole Sohn; Du kan beklage, reflektere, trække tilbage og spille idiot for åbent tæppe. Vi glemmer dig ikke!

  3. Af Niels O

    -

    @Frank L, 29. november 2011 kl. 10:08

    Tak for at bevise min pointe.

    QED

  4. Af Per Thorsen

    -

    Så nu er Ole Sohn altså blevet til en af betonkommunisterne, blot fordi Kristian Mouritsen i sin iver for tilsvining skriver:

    “Jeg svarede, at de jo kunne henvende sig til DKP, men de sagde, at det danske parti bestod af betonkommunister, som ikke var til stole på. Ole Sohn inklusiv, kunne jeg forstå.”

    Den sidste del af sætningen er jo blot Kristian Mouritsens egen viderefortolkning af, hvad personen udtalte, og ikke hvad den refererede person (og iøvrigt unavngivne) rent faktisk udtalte.

    Hvad der er historisk korrekt er, at der rigtigt nok var en del betonkommunister i DKP. Men Ole Sohn var altså i opposition til betonkommunisterne i DKP. Glem ikke, at Ole Sohn stod for den reformistiske fløj i partiet (bl.a. også Frank Aaen) , og flertallet i Centralkomiteen og forretningsudvalget bestod fortsat af betonkommunister af den gamle skole ved Ole Sohn’s tiltrædelse som formand.

    Med hensyn til det famøse brev til Honecker, der jo var en officiel standardhyldest, er det utopisk at tro, at det er i sådanne officielle breve, man skal stille sig op og kritisere forholdene internt i DDR. Det må da tælle til Sohns ros, at han igennem det meste af sit medlemskab forsøgte at reformere partiet og at han af betonkommunisterne netop blev beskyldt for at ødelægge DKP. Han kritiserede desuden DDR officielt i den danske dagspresse ved flere lejligheder i 1988 og 1989 i både B.T. og Land & Folk. Derfor er det ikke fair at anklage ham for at se igennem fingrene med den østtyske undertrykkelse af menneskerettighederne og at en officiel partihilsen og en standard kindkyshilsen skulle være noget bevis i den sammenhæng, er jo det rene vås.

    Det er derfor paradoksalt, at man nu anklager den mand, der satte sig i formandsstolen i 4 år for at reformere DKP og rydde op i den økonomiske støtte fra Rusland, herunder nedlukning af Land & Folk og trykkeriet Terpo Tryk.

    Hvis man skulle anklage nogen, er det jo de hardcore centralkomitemedlemmer, der i en lang årrække ledede og sad med det økonomiske ansvar i DKP, uden for Ole Sohns rækkevidde. Men den borgerlige lejr og en medløbende presse er gennemskuet. Det hele er et planlagt teater for at overdøve stanken efter 10 års magtmisbrug og en uendelig række af lovovertrædelser.

  5. Af Jørgen Nybo

    -

    Enhver, der jævnligt læser Kirstian Mouritzens indlæg ved, at han ikke er typen, der tilsviner folk.

    Derfor er Per Thorsens udtalelser herom under lavpunktet.

    Det er endvidere ikke rigtigt, når det nu igen påstås, at Ole Sohn blot ville rydde op i partiet. Det er jo nu kommet frem, at han glad og fro tog mod de sorte penge fra Moskva og medvirkede til, at de blev brugt.

    At han har sagt ét i den danske presse om DDR og noget andet til Erich Hoennecker, viser blot mandens evne til at tale med to tunger.

    Manden er jo notorisk ikke til at stole på.

    Først når han stilles overfor faktum, indrømmer han halvt og nødtvungent, at han før valget har løjet om sin rolle i de sorte penge.

    Hvorledes kan vores statsminister vedblivende forsvare en sådan mand som minister ?

  6. Af Axel Eriksen

    -

    Det er vist intet problem for “Statsministeren”!
    Hun taler også med to tunger – før og efter et valg!

  7. Af Thomas Larsen

    -

    @Per Thorsen

    Din revisionisme kommer du ikke langt med.

    Fakta er, at Ole Sohn blev nødsaget til at lukke DKP og alle partiets aktiviteter, fordi der simpelthen ikke var penge til det. Guldstrømmen fra Moskva tørrede ganske enkelt ud i de sidste måneder af Sovjetunionens levetid.

    Han havde både chancen og muligheden for at lukke skidtet allerede i starten af 1990, da han sikrede sig flertallet i centralkomiteen, men viljen havde han altså ikke. Han valgte “af hensyn til DKP samt danske arbejdspladser” at fortsætte “svineriet” til starten af 1991.

    Så Ole Sohn havde altså ikke noget videre imod at stjæle penge fra en forarmet, undertrykt, sovjetisk befolkning. Det er den uomtvistelige konklusion.

  8. Af Per Thorsen

    -

    Jørgen Nybo, jeg står ved min påstand om, at Kristian Mouritsen imod bedrevidende bevidst lavede den ekstra tilføjelse “Ole Sohn inklusiv, kunne jeg forstå”, når alle, der kender eller har undersøgt DKP’s interne forhold, godt ved, at der i slutningen af firserne var fløjkrig i DKP, hvor Ole Sohn tilhørte reformisterne og af den gamle garde, der betegnes som betonkommunisterne, blev beskyldt for at ville ødelægge DKP.

    Hvis man mod bedrevidende tilføjer en sådan påstand, som Kristian Mouritsen gør i sit indlæg, gør man sig til genstand for ordet “tilsvining”. Det kan du så hævde er under lavmålet, men jeg vil så hævde, at det er Kristian Mouritsens tilføjelse, der er under lavmålet for seriøs journalistik.

    Når Sohn siger, hans udsagn kan “mistolkes” eller er ”upræcise”, ja så slutter man uden videre, at Sohn dermed indrømmer, at han har løjet.
    Det særlig ondartede bliver så, at medierne derved slet ikke opdager, at de selv måske dermed bliver fulde af løgn, fordi deres tolkninger bliver til fordrejninger og siden nærmer sig rendyrket løgn!

  9. Af Per Thorsen

    -

    Jørgen Nybo, jeg står ved min påstand om, at Kristian Mouritsen imod bedrevidende bevidst lavede den ekstra tilføjelse “Ole Sohn inklusiv, kunne jeg forstå”, når alle, der kender eller har undersøgt DKP’s interne forhold, godt ved, at der i slutningen af firserne var fløjkrig i DKP, hvor Ole Sohn tilhørte reformisterne og af den gamle garde blev beskyldt for at ville ødelægge DKP.

    Hvis man mod bedrevidende tilføjer en sådan påstand, som Kristian Mouritsen gør i sit indlæg, gør man sig til genstand for ordet “tilsvining”. Det kan du så hævde er under lavmålet, men jeg vil så hævde, at det er Kristian Mouritsens tilføjelse, der er under lavmålet for seriøs journalistik.

    Når Sohn siger, hans udsagn kan “mistolkes” eller er ”upræcise”, ja så slutter man uden videre, at Sohn dermed indrømmer, at han har løjet.
    Det særlig ondartede bliver så, at medierne derved slet ikke opdager, at de selv måske dermed bliver fulde af lø.gn, fordi deres tolkninger bliver til fordrejninger og siden nærmer sig rendyrket lø.gn!

  10. Af Per Thorsen

    -

    Thomas Larsen, nu kunne en anden naiv stakkel måske mene, at enhver, selv du, burde kunne indse, at et så omfattende projekt, som at lukke et trykkeri og et dagblad og sælge en stor ejendom IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller én måned.

  11. Af Thomas Larsen

    -

    @Per Thorsen

    Det drejer sig kun om vilje. Han kunne have sagt nej til pengene – og så se, om Terpo Tryk kunne klare den på markedsvilkår. Hvis ikke – så er der konkursen tilbage.

    Hvis man kan forsvare at stjæle penge fra en forarmet, undertrykt sovjetisk befolkning for at bevare danske arbejdspladser, så har man – i mine øjne – et stort moralsk problem.

    Mon du ville have samme eftergivenhed overfor en kapitalistisk virksomhedsejer, der af hensyn til sin virksomhed og danske arbejdspladser eksempelvis beskæftigede slave-arbejdere i et U-land?

  12. Af Axel Eriksen

    -

    Så giv dog kommunisterne ret!

    Kommunismen er den eneste sande ideologi – religion om man vil – og de, der tilslutter sig den, har ret til at indespærre og myrde alle anderledes tænkenke – helst så mange millioner som muligt!

    I øvrigt er jorden flad og månen lavet af grøn ost!
    Bare kom op på deres høje niveau!

  13. Af Per Thorsen

    -

    Thomas Larsen – nu har jeg aldrig selv haft kommunistiske tilbøjeligheder, og støtter under ingen omstændigheder, det der er foregået i Sovjetunionen, herunder hvorledes DKP’s finansiering er tilvejebragt, men nu du selv nævner det, støtter jeg lige så lidt partiet Venstres og deres underorganisationers (F.eks. Landbrugernes Sammenslutning) samarbejde med Bondepartiet og DNSAP før og under 2. verdenskrig, hvor Venstres kernevælgere ydede et relativt beskedent bidrag til modstandskampen, men til gengæld tjente venstrebønderne og godsejerne kassen ved at sælge fødevarer i overflod til besættelsesmagten, noget der nærmest har karakter af et kollektivt værnemageri, men de gik stort set fri i retsopgøret efter krigen. Lige så lidt støtter jeg dansk industris udnyttelse af slavearbejdere under samme krig.

    Når det er sagt, så mener jeg fortsat, at forløbet med Sohn tangerer en regulær menneskejagt, når man tænker på, at han i modsætning til så mange andre åbent har skrevet om sine egne og sin fhv. politiske bevægelses fejltagelser, og selvom der havde været indgivet konkursbegæring på dag 1, havde det taget lang tid at afvikle et sådant konkursbo, ja nok længere tid end at afvikle det hele i fri handel.

  14. Af Thomas Larsen

    -

    @Per Thorsen

    Du misser pointen. Om konkursen havde taget 1 måned eller 1 år er ligegyldigt. Det afgørende er, at Ole Sohn kunne have lukket for pengestrømmen fra Moskva i januar 1990 og ladet konkursen gå sin gang derfra. Dermed ville han ikke have stjålet en rubler fra den sovjetrussiske befolkning.

    Så når han vælger at lade det fortsætte, så må enhver jo gøre op med sig selv, om Ole Sohns moral er, som den burde være.

    Ja – Ole Sohn har jo selv sagt, at det var noget “svineri” – og hvem kan være uenig i det?

  15. Af Axel Eriksen

    -

    Til Per Thorsen!

    Skal vi dog ikke gå tilbage til Alberti, der var Venstreminister i begyndelsen af 1900-tallet – og svindlede!
    Under 2.Verdenskrig tjente Venstres kernevælgere på det tidspunkt godt under de gunstige vilkår, som en Socialdemokratisk-Radikal regering havde gødet grunden for med afspændings- og samarbejdspolitikken i 1930`erne og under det meste af besættelsestiden!

    Med sikkerhed ved jeg Alberti er død, og mon ikke de bønder, der “tjente kassen” under besættelsen heller ikke befinder sig ovenjorde!

    Det gør derimod Ole Sohn, der havde et tæt samarbejde med de kommunistiske regimer i Sovjet og DDR – og nu er han blevet minister!

    Problematisk er det derfor, at han var fjernstyret fra Sovjet, der på det tidspunkt sammen med de andre Warszava-lande – primært DDR og Polen – havde klare angrebsplaner mod Danmark.
    At DKP samtidig fik økonomisk støtte fra Moskva – indirekte eller direkte? – viser kun et afhængighedsforhold til lande, der officielt blev betragtet som Danmarks “potentielle” fjender. Det kaldes kollaboration – samarbejde med fjenden!

    Men han har jo forsøgt at gå sin “bodsgang” – men det er mislykkedes på grund af flere modstridende forklaringer – primært om pengene fra Sovjet.

    Og er der noget en minister ikke må i Danmark – så er det at lyve!
    Sådan har i hvertfald været de sidste 10 år!

    Men mon ikke han overlever. Den nye regering er jo bygget på løgn efter løgn – af nogle kaldet løftebrud efter løftebrud. Mon ikke der er kommet et nyt i dag?

  16. Af Per Thorsen

    -

    @Thomas Larsen

    Jo jo man kan så klandrer Sohn for, at han i det år tog mere hensyn til danske medarbejdere end den sovjetrussiske befolkning, men du kan også vende den om, og sige, at nu pengene var taget ud af hænderne på den fattige del af den sovjetrussiske befolkning, var det da godt, at den så blev brugt til et så håbløst projekt som det danske DKP og ikke blev anvendt til langt alvorligere formål.

  17. Af Frank L

    -

    @ Skrevet af Niels O, 29. november 2011 kl. 11:26

    Det må du lige forklare ….

  18. Af Karl Eriksen

    -

    Hvad ved hr. Sohn om dunkle ting i statsministerens fortid, siden hun så hårdnakket erklærer sin tillid til hr. Sohn?

  19. Af Per Thorsen

    -

    @ Axel Eriksen

    Det havde dog klædet tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen at tage afstand fra hans partirødders tvivlsomme opførsel under 2. verdenskrig, nu han alligevel havde emnet oppe, da han på noget falsk grundlag ønskede at fremstille sig selv og hans regerings aggressive krigspolitik i Irak som en direkte forlængelse af modstandskampen og modstandsbevægelsens holdninger.

    Nu har det aldrig været kriminelt at modtage partistøtte fra et søsterparti i Sovjetunionen.

    Jørn Vestergaard, professor i strafferet udtaler følgende:

    “Pressens dækning af Ole Sohns tid som formand for DKP kunne efterlade det indtryk, at det var en statsforbrydelse, hvis han havde medansvar for, at partiet modtog midler fra Sovjet. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Lovgivningsmagten afviste en sådan kriminalisering i 1952, da man reviderede straffelovens bestemmelser om forbrydelser mod staten.” og endvidere “Da det til drøftelse af lovforslaget nedsatte folketingsudvalg afgav betænkning i 1952, gik udvalget enstemmigt ind for at slette bestemmelsen. Begrundelsen var, at den »næppe ville være et effektivt værn overfor propaganda, og at bestemmelsens virkninger ville være meget usikre«.”

    Når Sohn siger, hans udsagn kan “mistolkes” eller er ”upræcise”, ja så slutter heksejægerne uden videre, at Sohn dermed indrømmer, at han har løjet. Heksejægerne opdager slet ikke, at de selv måske dermed bliver fulde af løgn, fordi deres tolkninger bliver til fordrejninger og siden nærmer sig rendyrket løgn!

  20. Af Thomas Larsen

    -

    @Per Thorsen

    Det er som at høre ens selvretfærdige nabo sige “jeg købte fjernsynet vel vidende det var tyvstjålet – ellers havde en anden jo bare købt det”.

    Kan du selv høre hvor lidt den forklaring holder?

  21. Af Per Thorsen

    -

    @ Thomas Larsen

    Når du siger tyvstjålet, vil det så sige, at du mener, at den fattige del af den sovjetrussiske befolkning har haft de penge, som SUKP fordelte videre til deres søsterpartier, eller mener du bare, at det i Danmark svarer til at give ufinansierede skattelettelser og samtidig vide, at der findes fattige her i landet.

    Helt ærligt, hvis det er dit bedste argument for en fortsættelse af en kalkunjagt på en over 20 år gammel sag, som Ole Sohn har taget afstand fra, vil jeg foreslå, at vi går videre til mere presserende og nutidige problemer.

  22. Af Per Thorsen

    -

    @ Axel Eriksen

    Det havde dog klædet tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen at tage afstand fra hans partirødders tvivlsomme opførsel under 2. verdenskrig, nu han alligevel havde emnet oppe, da han på noget falsk grundlag ønskede at fremstille sig selv og hans regerings aggressive krigspolitik i Irak som en direkte forlængelse af modstandskampen og modstandsbevægelsens holdninger.

    Nu har det aldrig været kriminelt at modtage partistøtte fra et søsterparti i Sovjetunionen.

    Jørn Vestergaard, professor i strafferet udtaler følgende:

    “Pressens dækning af Ole Sohns tid som formand for DKP kunne efterlade det indtryk, at det var en statsforbrydelse, hvis han havde medansvar for, at partiet modtog midler fra Sovjet. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Lovgivningsmagten afviste en sådan kriminalisering i 1952, da man reviderede straffelovens bestemmelser om forbrydelser mod staten.” og endvidere “Da det til drøftelse af lovforslaget nedsatte folketingsudvalg afgav betænkning i 1952, gik udvalget enstemmigt ind for at slette bestemmelsen. Begrundelsen var, at den »næppe ville være et effektivt værn overfor propaganda, og at bestemmelsens virkninger ville være meget usikre«.”

    Når Sohn siger, hans udsagn kan “mistolkes” eller er ”upræcise”, ja så slutter heksejægerne uden videre, at Sohn dermed indrømmer, at han har løjet. Heksejægerne opdager slet ikke, at de selv måske dermed bliver fulde af lø.gn, fordi deres tolkninger bliver til fordrejninger og siden nærmer sig rendyrket lø.gn!

    Hvis du ser lidt punktummer hist og pist, er det for at fremme debattens hastighed, der ellers kan hænge i dyndet.

  23. Af MIck B.

    -

    Kristian Mouritzen
    Må vi ikke hører om din egen fortid i kommunist
    partie.

  24. Af MIck B.

    -

    Skulle dette forum ikke hedde Berlingeren blinde vinkel til Sohn……

  25. Af Thomas Larsen

    -

    @Per Thorsen

    Når du åbenbart gerne vil diskutere, hvorvidt man kan kalde SUKPs penge for tyvstjålne fra en undertrykt, tvangs-kollektiviseret, forarmet sovjetrussisk befolkning, så tror jeg også, at vi bare stopper her.

    Ole Sohn har selv kaldt det noget “svineri”. Hvis du er uenig, så kontakt ham.

  26. Af Flemming Pedersen

    -

    Under den kolde krig var Ole Sohn vel en slags landsforraedder, sammen med mange andre paa den yderste venstreflöj. Saa hvorfor skulle han nu vaere en ny person, man kan som bekendt ikke lave om paa folk. At mange er forundrede over at denne person bestrider en ministerpost i Danmark er vel nogenlunde tydeligt. Men Helle Thorning virker ikke som en skarp personlighed er er i stand til at taenke klart, og handle konsekvent. Og i sidste ende er det jo hende der har foretaget unaevnelsen til minister af Ole Sohn. Saa Ole Sohns udnaevnelse er blot en fejl ud af mange i Helle Thornings univers af mangel paa logik og sund fornuft. Der er ikke noget at forstaa. Husk blot paa “fair plan” i sin tid, der var heller ikke noget at forstaa.

  27. Af Mark Pedersen

    -

    “PET har sikkerheds GODKENDT Ole Sohn forud for hans udnævnelse til minister.”

    Ved du noget alle vi andre ikke ved? Thi så vidt jeg er orienteret er PETs sikkerhedsvurdering af Sohn ikke blevet offentliggjort. Derfor ved vi ikke om han er blevet godkendt eller ej.

  28. Af Per Thorsen

    -

    Thomas Larsen, jeg siger ikke, at pengene der er flydt ud til kommunistpartier i Vesteuropa fra Sovjetunionen, ikke kunne være bedre givet ud, hvis de var anvendt internt i Sovjet, jeg anholder blot dit begreb “tyvstjålne”, når det i stedet handler om fordelingspolitik og beskyttelse af interesser.

    Du kunne så i samme ånd anklage de partier, der under den kolde krig modtog beløb fra CIA, idet der også i USA findes stor fattigdom. Er disse partier så også uværdige til ministerposter?

    Hvis du mener, at det forhold, at DKP modtog yderligere 150.000 dollar, retfærdiggør hele denne klapjagt på Sohn, ja så siger jeg også “tak for kaffe”.

  29. Af Axel Eriksen

    -

    Til Per Thorsen!

    Ja, det kunne Anders Fogh godt have gjort: Undskyldt på vegne af de landmænd, der var medlemmer af Venstre. Skulle han så også undskylde for de, der var medlemmer af de Konsevative, Dansk Samling m.v.?

    Og helt principielt er jeg modstander af, at man skal undskylde på andres vegne – i hverfald for ting, der er sket før ens egen fødsel.

    De Radikale var vel nok det mest samarbejdsvillige parti med tyskerne i 1930`erne og under besættelsen.
    Min far og farfar stemte på det parti i den pågældende periode. Skal jeg undskylde for det? Nej!
    Det eneste i den forbindelse: “Fædrenes synder nedarves IKKE på afkommet i 7 generationer” – hvor Bibelen siger det modsatte.

    Uden at diskutere det lovlige i partistøtten fra Moskva vil jeg blot fremføre: Hvis støtten har været lovlig, hvorfor så de modstridende forklaringer fra Ole Sohn?? Tak for vodka!

  30. Af Per Thorsen

    -

    @ Axel Eriksen.

    Har der så også været modstridende forklaringer fra Ole Sohn. Det der er omdrejningspunktet, er at Ole Sohn i hans korte version har sagt, at han lukkede ned dag 1, da han fik mulighed for det. I andre versioner, har han sagt: »Jeg har ikke modtaget en eneste krone fra Sovjetunionen. Men DKP modtog penge i rigt omfang, og da jeg efterhånden fik indblik i, hvor stort et svineri, der var, og jeg fik flertallet til at kunne ændre det, så gjorde jeg det.«

    Alt står selvfølgelig åbent for fortolkning og er afhængig af øjnene der ser, men er det ikke at gå for vidt at påstå, at Sohn er en løg.ner og andet, der er fremført af hans modstandere.

    Det vigtigste er vel, at han igangsatte processen, da han fik magten til det, og ja DKP modtog så i afviklingsperioden yderligere 150.000 dollar, der gik til lønninger, og så kan der vel i realiteten ikke koges mere Borschsuppe på det.

    Velbekomme!

  31. Af Axel Eriksen

    -

    Du har helt ret!

    Suppen er kogt over nu!

  32. Af Thomas Larsen

    -

    @Per Thorsen

    Du må være ræverød – for kun de allermest ræverøde kan hive den slags sammenligninger ud af ærmet. Ejer du da slet ingen proportions-sans?

    USA er et demokrati. De penge, CIA forvalter, er bevilliget af en amerikansk præsident og en amerikansk kongres, som er valgt af folket til at prioritere de skatteindtægter, som folket giver.

    CIA har altså demokratisk legitimitet.

    Og nu kommer 48.000 kroner spørgsmålet: havde SUKP den samme demokratiske legitimitet?

  33. Af Per Thorsen

    -

    @Thomas Larsen

    Nu gik dit argumentation jo på, at pengebeløbene var “sjålet” fra de fattige i Sovjet. Hvis du bare kender lidt til forholdene i USA, ville du også vide, at der i USA fandtes forarmede udbyttede arbejdere under den kolde krig, såvel som nu.

    Hvis du kender lidt til CIA’s historie, ville du også vide, at det ikke var alle pengebeløb de uddelte og anvendte, der var bevilget via kongressen.

    Så din argumentation holder ikke vand.

    Hvis du absolut vil tale om legitimiteten og hvordan USA opførte sig rundt omkring i verden kontra USSR, kan vi sagtens tage denne diskussion, men det var ikke det din oprindelige argumentation gik på.

  34. Af Thomas Andersen

    -

    Hvor er det dog Y N K L I G T at se en gammel mand hidse sig op i den grad og bruge sådan et hysterisk sprog!

    Der er ikke noget nyt i, at Ole Sohn modtog penge fra de kredse, hvis interesser hans parti varetog… fuldstændig lissom de borgerlige partier altid har gjort – og stadigvæk gør!!

  35. Af Marque Pierre Sondergaard

    -

    Et smukt stykke med selvbedrag. Mon ikke det har vaeret noedvendigt for alle sympatisoerer af kommunismen og andre totalitaere regimer? Jo flere loegne man fortaeller, til sidst ender man jo med at tro paa dem selv.

    Hvad der virkelig er ynkeligt, er at det absolut ingen konsekvenser har for at besidde et ledende job i Danmark. Saa hoeje er ansaettelseskravene altsaa ikke for en ministerpost.

  36. Af sar sar

    -

    Det var tragikomisk oplævelse efter man har læst de fleste kommentarer, skrevet af de kommunistiske tøser og de venstreorienteret betonkommunister. . .

    Der er tragisk, at lille Danmark (et land med lidt over 5. millioner indbygere)kan rumme så mange betonkomunismens tilhængere.Det var måske derfor, at vor lille nation ikke rigtig havde oplevet Anden Verdenskrig, på linie med andre eurpæiske nationer/lande. Det er kun et svar på det d.v.s. at VS/SF har infiltreret folkeskolerne også børnehaver, med de dumme komunistisk orienteret pedagoger, som har givet unge manglede historie viden, og så har vi resultater. . .
    Vh. Stanislaw A.Rydzewski

  37. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Jeg er ked af det, men jeg er nødt til at afsløre, at navnet på det sande demokrati er kommunisme. Jeg er klar over, at det må være et chok for mange, men det er sandheden, selvom den er ilde hørt.
    Et bevis er, at højrefløjen hader sandt demokrati lige så meget som kommunismen – måske mere. Det er ingen tilfældighed, at ordet demokrati ikke måtte skrives ind i den danske grundlov og aldrig bliver det.
    Grundloven skal bevare mangelen på demokrati – synes nogen. Eliten holder fast ved, at kapitalisme baseret på frie markedskræfter og privatejendomsretten er bedre end sandt demokrati. De kalder det repræsentativt demokrati. Det lyder godt og kan betyde alt – og ingenting. Aktivistisk militarisme i udenrigspolitikken indgår uden problemer.
    Derfor skal alle demokratiske kræfter – eller de få af os, der er tilbage – bakke op om Sohn. Det gælder demokratiet.

  38. Af peter kocsis

    -

    Nu har mit seneste indlæg ” været til behandling” i 24 timer! det er en grundig behandling må jeg sige!
    Berlingskes blogcensur er virkelig på toppen!

  39. Af peter kocsis

    -

    Endnu et indlæg er kommet under behandling. Mon det bliver frigivet juleaften?

  40. Af Axel Eriksen

    -

    Til Jørgen Villy Madsen!

    Hvorfor skulle dine bekendelser om det eneste rette demokrati være et chok?

    Det vrøvl har jeg hørt andre fremføre for mere end 40 år tilbage – og før den tid har det garanteret også været den samme påstand!

    Teorien – ideologien om man vil – er principelt god nok, hvis alle mennesker var ens.
    Men den forudsætter et samfund bestående af robotter – forud- og ensprogrammerede!

    Praksis er derimod en anden: Mennesker er forskellige – og intet kommunistisk samfund har haft succes!

    Cuba, Nordkorea og Kina er vel de sidste: De førstnævntes befolkninger lever i et absolut lukket univers, hvor den kommunistiske elite bestemmer alt!

    Det gør den også i Kina – men den fæle kapitalisme har sneget sig ind – så landet har fået et umådeligt løft – og endda særdeles livlige og positive kontakter og forbindelser til omverdenen

  41. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    @ Axel Eriksen
    Det er klart, at du som kapitalist og kognitivt udfordret har svært ved at forstå, hvad jeg skriver og ser det som noget “bekendende ideologisk vrøvl”. Forstår du, hvad du selv skriver?

    Du kalder Cuba for et absolut lukket univers, men skriver intet om, at det er USA, der med embargoer og økonomiske restriktioner har lukket for det.
    Til gengæld har USA åbnet kassen for de flygtede cubanere, der infiltrerer Cuba og kæmper for at forhindre økonomisk udvikling. Rædselsscenariet for USA er et sundt, harmonisk og velstående socialistisk Cuba.

    Det er et absolut must for den amerikanske regering og den cubanske mafia, at Cuba fremstilles som et fattigt forarmet land. Den amerikanske ungdom skal kunne se, at kommunisme er fattigdom. Hvis Cuba ikke er fattigt, skal USA sørge for, at det bliver det.

    Uddannelsesmæssigt er USA et tilbagestående land, og kan derfor fastholde en primitiv ensretning, som er ukendt i Europa – endnu. Men måske er vi på vej.
    For uhyggeligt mange europæere er USA et forbillede.

  42. Af Axel Eriksen

    -

    Jørgen Villy Madsen!

    Jeg er udmærket klar over, hvad jeg skriver!
    Din lovprisning af Cuba har jeg noteret mig – og ja uddannelsesniveauet i Europa – specielt Danmark – vil nok falde drastisk med en “rød” regering. Især historiløsheden vilæ vel komme på dit niveau!

Kommentarer er lukket.