Krigens skønmaleri

Af Kristian Mouritzen 31

Vi må lære ikke at tegne urealistiske skønmalerier af de militære og civile engagementer, vi er med i internationalt. Det skylder vi ikke alene de mange civile og militære personer, der arbejder hårdt for at nå mål. For jo mere vi pynter på virkeligheden, jo mere underkender vi reelt det svære arbejde, disse personer yder i det daglige enten på slagmarken eller med genopbygningen.

Det går nemlig ikke ufattelig godt i Afghanistan, Eller i Irak, hvor vi har afsluttet et årelangt engagement. Det går heller ikke just rosenrødt til i Libyen, som Berlingske fotodokumentarisk har vist i den forløbne uge ved blot at opsøge et par af de steder i Libyen, der ligger lidt væk fra Tripolis prangende bazarer. Bag krigsførelsen, bag den civile opbygning og bag det enorme arbejde, som flere tusinde danskere yder i hverdagen uden for Danmarks grænser, ligger der en kamp. Den ender langtfra altid med en sejr. Den ender lige så tit i fiasko. Og sådan må det også være.

Vi skal engagere os i den verden, der er om os, og det er værd at yde en ekstra indsats mange steder i verden. Men danskerne er trods alt tænkende mennesker, der godt ved, at det ikke altid ender godt. Når ministre eller andre på besøg i de pågældende områder hele tiden påpeger, at det kun går fremad, selv om det er tydeligt for enhver, at det gør det ikke, er det en desrespekt for de sejre og nederlag, folk på stedet oplever. Vi gik ind i Irak for at fjerne Saddam Hussein. Det var en sejr, da det lykkedes. Men Vesten fik ikke skabt demokrati og frihed. Tværtimod blev det, de vestlige lande efterlod sig, et morads af forskelligeartetede interesser, der truer freden i Mellemøsten på en række andre områder.

I Afghanistan gik Vesten ind for at få fjernet Al Qaedas indflydelse og få skabt betingelserne for fred og frihed. I dag forhandles der også med Taleban for at undgå et kluntet tilbagetog om få år. Og kampene mod modstandere af demokrati og frihed er stadig igang. Det er ikke let at se fremskridtene, selv om de glimtvis er til stede. Men vi gør ikke nogen en tjeneste ved at påstå, at der sker store fremskridt i et land med så store stammekonflikter.

Ligesom med det arabiske forår. Fremskridt? Ja. Men lige så mange tilbageskridt. Ingen har opskriften på, hvad Vesten skal stille op med blodsudgydelserne i Syrien. Erfaringerne viser, at der er grund til at være forsigtige også med oppositionen, og mange interesser er på spil. Men vores erfaringer fra »foråret« og Irak og Afghanistan maner os til at være mere påpasselige med vores støtte.

Skal vi så bare trække os tilbage? Selvfølgelig skal Vesten fortsat være aktiv. Men der er også grund til realisme med hensyn til, hvad der kan nås af mål i en del af verden, hvor virkeligheden ser betydelig anderledes ud end i de vestlige lande. Der bliver ikke demokrati overnight i hverken Syrien, Irak eller Afghanistan. Dertil er der for mange interesser på spil både nationalt og internationalt. Men derfor har kampene ikke været forgæves. Vores soldater og vores civile udsendte har gjort en forskel. De tåler bare ikke et skønmaleri. For det findes ikke. Det går rent ud sagt ikke så godt, som nogen gerne vil tro. Så stands skønmaleriet og fortæl, hvad der går godt, og hvad der går skidt. Ellers bliver historiens dom hård.

31 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Høegh

    -

    Vore forfædre udtalte

    især efter anden Verdenskrig – med Jødeudryddelsernes gru – !
    Det bliver værre endnu “vent til religionkrigene kommer” det må
    vel være det vi er vidne til nu.

    Endnu værre bliver det når “den gule krig kommer – så er vi færdige”
    Ja – hørte her til morgen – Kina har oprustet – hvorfor det.

    Var de ældres teorier korrekte.

  2. Af rene´ vangkilde

    -

    ER FANDEN PÅ VÆGGEN ET SKØNMALERI, eller er det de politiske
    skræmme billeder,en begrundelse for angreb i et fremmed land
    i demokratiets navn. ELLER,som Per Stig her i avisen anviser
    et passivt fravalg, og som mere bekendt Dansk Forsvar er,at
    forsvare Danmark hvis vi bliver angrebet.
    Var dansk deltagelse i krigen Afghanistan, Libyen blot AFR´s
    egne ambitioner fra drejebogen,ELLER er Fanden løs i Syrien.

    Krig er blevet gammeldags, nye krige er terror,borgerkrige,
    religionskrige,hvor angriber og forsvare optræder i civilt,
    eller har den elektroniske kommunikation indraget alle private i direkte konfrontation og oprør imod overgreb.

    h

  3. Af Torben Knudsen

    -

    Vi har tradition for krig. Det enkelte menneske ønsker som udgangspunkt ikke krig. Hvem er det så, der igangsætte krige og lignende?
    På nationalt og internationalt plan opfinder vi nye begrundelser for at gå i krig eller bombardere.
    Restriktioner og forhandlinger er blevet mindre moderne. De er sværere at komme igennem med, der er altid nogen i FN, der nedlægger veto. Hvorfor bomber vi ikke i Iran?, spørgsmålet stilles igen og igen. Ikke af mulige deltagere, men af de, der ligger bag fronten.Hvem fabrikerede påstanden at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben?
    For mig er der to hovedårsager olien og våbenindustrien.Det er så lykkedes, at omformulere formålet til, at der skal indføres demokrati? en påstand, der glider ned, så vi bomber.
    Frem kommer ny klanherrer og religiøse magtfaktorer, der efter at have fået hjælp af demokratimagterne, har fåer ryddet scenen.
    Store lidt ildesete nationer som Rusland, mener at de nationale stater skal ordne deres egen interne forhold (Tjetjenien og Afghanistan er gledet lidt i baggrunden). ‘Vesten’ mener, at vi skal bombe lidt for at hjælpe til. Derefter fremstilles vore krigsfly’s indsat som TopGun, selvom de hver anden gang rammer et bryllupsselskab og civilie og hver anden en bevæbnet modstander.
    Krig og overfald har lang tradition fredelige midler til løsning af kriser, fremstilles som latterlige, alligevel er det fredelig sameksistens, der skal redde verden og nedlægge våbenindustrien.

  4. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    Citat: I Afghanistan gik Vesten ind for at få fjernet Al Qaedas indflydelse og få skabt betingelserne for fred og frihed.

    Nogle kalder Irans præsident for Ahmed Dinnerjacket.
    Skal vi nu forestille os en mand med jakke og vest, og det er kanske hans vest som “er gået ind i Afghanistan”, medens jaketten altså er blevet tilbage?. Hvad er fulgt i slipstrømmen, – det kunne jeg godt tænke mig at vide.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Berlingske maa lære at lære. Basta.

  6. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    Spøg (som var rettet mod det uafladelige: “Vesten gør dit og dat”. Selv har jeg naturligvis aldrig anvendt dette begreb, men har noteret mig at Ellemann-Jensen og dynasti gør det) til side.

    Sagen er at det var USA som overreagerede da flyvemaskiner fyldt med benzin blev fløjet ind i WTC og Pentagon 9/11 2001, i stedet for at tage situationen cool og roligt, og behandle sagen som en kriminalsag. Militæret er jo ikke — som vi har set — særligt gode til at løse den slags situationer. Der sker det, som der altid sker: de udenlandske tropper ‘gets bogged down’, og deres tilstedeværelse fremkalder i sig selv vrede, som overgår i aktiv modstand, og situationen bliver umulig at reversere, efterhånden som besættelsesmagten gør sig skyldig i aldeles uskyldiges lemlæstelse eller død.

    Men man kan argumentere at det folkelig chok over at være blevet angrebet for første gang (siden 1812) på eget kontinent, var så stort at der måtte reageres hårdt. Det er så een ting – en hel anden er eskaleringen fra efteråret 2005 lige midt i “Taliban”s højborg, fra 2006 i regi af NATO.

    Den har jeg fra dag eet været imod, først på BBC World Discussion Board og herhjemme på DR Debat, og fra september 2007 her på Berlingske blogs – sidstnævnte sted som den tydeligste stemme i min tornen mod Afghanistan-eventyret. Det var dengang et lettere outreret standpunkt, men er nu — hvor the scramble for the exit has begun — blevet mainstream.

    Men en kunne ønske sig at beslutningstagerne i højere grad lyttede til os repræsentanter for det suveræne folk,- verdens bedst oplyste mennesker.

    Jeg var også fra dag eet imod Irak-krigen, fordi jeg havde en anelse om hvem som havde fremprovokeret den, og det som tændte advarselslamperne var da jeg hørte Israels støtter bringe anklager om Saddam’s støtte til enkerne efter palæstinensiske selvmordsbombere i spil. Da begyndte jeg at lægge to og to sammen, og jeg sagde til mig selv: “Herregud” må palæstinenserne, dette undertrykte folk, ikke engang få støtte, og sandelig kunne en enke da behøve en sum penge, når hendes mand var død”.

    Med udgivelsen i 2006 af Professor ved Chicago Universitet John J. Mearsheimer og Professor ved Harvard Universitet Stephen M. Walt bog, “The Israel Lobby and US Foreign Policy” – stod det lysende klart, at der virkelig var en sammenhæng mellem Israel og iværksættelsen af Irak-krigen, og bogens forfattere har flere gange erklæret at krigen sandsynligvis ikke ville være sket, hvis det ikke var for pres fra Israel, og altså (jvf. bogens titel) især Israel-lobbyen.

    Steve’s killer-argument
    Appropos Steve Walt, så bringer han i sin nyste blog fra i Torsdags alle tiders killer-argument mod fortalerne for et angreb mod Irans atom-faciliteter’s argument om at angrebet på Osirak-reaktoren i Irak i 1981 “stoppede Iraks forsøg på at få atomvåben”. som Steve siger, så fik angrebet tværtimod Irak til at mangedoble sine forsøg på at få bomben, i en grad så våbeninspektørerne efter Golfkrigen i 1991 var stærkt overraskede over så fremskredne planerne var. På samme måde vil et angreb på Iran gøre Irans lederes edderspændt opsatte på at få bomben, fordi viden kan jo ikke udraderes. det er sandsynligt at de blot ønsker at have muligheden for en skønne dag at få våbnet, sådan som f.eks Japan (Sverige, anyone?) har. De er vældig kloge, og ved hvad det vil medføre af problemer hvis de får våbnet nu. Rent strategisk giver det heller ikke mening, for i dag er de konventionelt stærkere og har flere folk under våben end i de omliggende lande. De ved, at denne fordel falder væk, hvis for eksempel Ægypten og Saudi Arabien som følge af Irans ‘aquisition of the weapon’ gør ligeså.

    walt.foreignpolicy.c**o**m/posts/2012/03/01/another_bogus_argument_for_war_with_iran

  7. Af Finn Bjerrehave

    -

    Krig er fantastisk, især for det militæreindustrielle kompleks, men for menneskeheden er vores form for indblanding at udsætte smerten hos de stridende partnere.
    Vores nye forsvarsminister, er hånd i hånd med det militæreindustrielle kompleks, bedt vores Ambassader om at varetage vores militæreindustrielle virksomheders interesser, og han har intet lært af Præsident Eisenhover, der netop proklamerede pas på, nogle vil tjene penge på vores krigsbørn, men nu er fortidens rædsler glemt, og vi går med lukkede øjne ind i konflikter, der ikke tilhører os.
    Den sidste lykkelige krig i Libyen, koster på bagsmækken alle Gadaffis støtter livet, og dette blodbad er vi 100% medskyldig i foregår, bare læs Berlingske, og påstanden er placeret.
    Tyskland har lært lektien, men vi har taget handsken op, og intet forstået.
    I Afghanistan støtter vi regeringen mod oprørene, det modsatte i den Arabiske verden, der støtter vi oprørene, og hvem er ikke forvirret.
    Enhedslisten som i Partiprogrammet vil afskaffe Militær-Politi, de var garenter for Libyen krigen, og Danmarks folketing sluttede 100% op om indblanding, og jeg føler mig fremmed i eget land, selv om jeg har været soldat i 7 gode år, men dengang gjaldt det om at forsvare Danmark, og det skal kun være forsvarets opgave, helst afskaffet som Island, men samtidig medlem af Nato.
    Hver eftermiddag på Dr2 i de sidste 5 år, har krigens rædsler været programfladen, og jeg undres, men dens (krigens) rædsler har ikke nået vores Folketing, og mit land er blevet krigsliderlidt, og jeg græder.
    Tak for fred.Finn Bjerrehave Vig

  8. Af Jens Rosendal

    -

    Kristian Mouritzens kritiserer med fuld ret politikernes tendens til at overdrive resultaterne af den danske militære indsats i de senere års såkaldte aktivistiske udenrigspolitik.
    Det er forstemmende ,at høre de sidste tolv års forskellige udenrigs- og forsvarsministre rose og skønmale udviklingen i Irak,Afghanistan og Libyen, som et resultat af bl.a. den danske militære indsats.
    Sandheden er jo den,at Irak i dag er på randen af borgerkrig og på sigt sandsynligvis vil ende med et præststestyre meget lig det iranske.
    Afghanistan er et gennemsyret korrupt stammesamfund,hvis økonomi er baseret på salg af opium/heroin og den udenlandske militære tilstedeværelse.
    Den militære sejr i Libyen har resulteret i undertrykkelse og tortur af store befolkningsgrupper.

    De politikere,som sendte danske soldater afsted til disse borgerkrige,bærer alene ansvaret for den forfejlede indsats og de menneskelige tab,der er lidt.
    Skal vi undgå lignende fejltagelser i fremtiden,er tiden inde til at revidere den aktivistiske udenrigspolitik ved at begrænse anvendelsen af militær indsats til kun at finde sted,hvis dansk territorium er truet.
    Det er efter min mening ikke i dansk sikkerhedspolitisk interesse,at udsende kampstyrker til områder
    ,som ikke på nogen måde truer Danmark.
    Hverken Irak,Afghanistan eller Libyen har på noget tidspunkt udgjort en sådan trussel.

    Overfor dette vil mange anføre risikoen for terrorangreb.Til dette er der er at sige.Jeg har endnu tilgode at se beviser for,at det danske militær har hindret et eneste terrorangreb i Danmark eller hos vore allierede.

    Ligesom vi har grundlovssikret ret til ved folkeafstemning at bestemme,om der skal afgives suverænitet,må det være muligt,at lægge nogle grundlovssikrede begrænsninger på politikernes adgang til at føre krig udenfor Natos territorium.

  9. Af Bjørn Holmskjold

    -

    Har man først besluttet at tage den amerikanske forståelse af virkeligheden i hånden, for så sammen med dem at springe ud af det samme vindue, da er det på vejen ned for sent at fortryde. Vi kan på nedturen så glæde os over, at vi har været enfoldige, som de. Har været grådige, som de. Altødelæggende, som de. Dog har vi ikke været klogere, end de. Hvorfor amerikanerne elsker os til manipulationens yderste grænse.

    For hvad har danskerne overhovedet forstået af det hele?

    Intet i forhold til det, islamisterne forstår.

    Politiken 9. januar 2004

    Af Bjørn Holmskjold

    Citat: »At sætte bevæbnede vagter i passagerfly er det samme, som at terroristerne har vundet«, udtaler den konservative trafikminister Flemming Hansen i Politiken 31.12.2003.

    Modparten, som i givet fald vil vinde, er en høj mand med langt skæg, omviklet med lagenagtig beklædning, som trisser rundt i nogle uvejsomme bjerge med en knortekæp i hånden og en riffel over skulderen. Hans modpart, der i givet fald må erkende sit nederlag, er den part, som råder over enorme våbenkapaciteter, hundredtusindvis af soldater, efterretningseksperter, teknik og umådelige økonomiske midler.

    Tankevækkende, ikke?

    Flemming Hansens udtalelse kunne underforstået godt tolkes sådan, at vi helst ikke vil indrømme den kendsgerning, at hvis manden i bjergene ikke har vundet, så vil han formentlig vinde.

    Ser man på det styrkemæssige misforhold mellem de to parter, giver det stof til eftertanke.

    Modpartens våben er nemlig psykologi.

    Citat slut

  10. Af Ulf Timmermann

    -

    Nu haaber jeg saa blot, at Mouritzen’s tilløb til selvrangelse (?), paa Berlingerens vegne (?) blot ikke er indledningen til et veltilrettelagt, i første omgang uigennemskueligt, strategiskift, tjenende de samme herrer og deres interesser som hidtil.

  11. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    BREAKING: Libyske rebeller – nu fri for Gadaffis kontrol — har smadret 150 gravsten ved Benghazi, hvor de berømte “Desert Rats” hviler. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så var Mouritsen meget ivrig for at en konsensus — som gik ud på at bakke op om krigen — blev etableret, og man kunne mærke at han var lettere irriteret over synspunkter, som gik i mod den herskende konsensus.
    Men hvem som regerer Libyen er ikke vigtig og ikke i vor strategiske interesse med vold at lave om på, fordi man ved ikke hvad som kommer efter. Efter sigende er der jo manghe al queda tilhængere blandt netop Benghazi-oprørerne

    (venligst fjern stjerner)

    telegraph.c**o.u**k/news/worldnews/africaandindianocean/libya/9121706/Libyan-rebels-desecrate-graves-of-British-war-heroes.html

    Among the graves defiled by the extremists was the gravestone commemorating the Reverend Geoffrey Bond, who was the chaplain to the forces until his death in 1941 at the age of 30.

    His nephew, David Bell, told the newspaper the cemetery attack was “greatly upsetting, a disaster.”

    Describing the reverend, he said: “I was only a baby when he died but my mother absolutely adored him.

    “She spoke of his special aura, a way he had of making everyone feel better about themselves.”

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er desværre ikke en nyhed, at vestlige interventioner i muslimske lande ofte medfører mindre demokratiske tilstande.

    USA væltede som bekendt Irans demokratisk valgte og demokratisk orienterede præsident Mossadeq, fordi den iranske præsident ville nationalisere bl.a. de iranske olie- og gasressourcer, og indførte derefter et blodigt, royalt diktatur i Iran, i stil med de diktatoriske, muslimske oliemonarkier, som USA stadig er allieret med.

    – Oliemonarkier, der for tiden støtter nogle af de islamistiske oprørere i Nordafrika og Mellemøsten, som USA og Europa jo i realiteten også støtter.

    Hvilket den iranske regering i øvrigt også gør, for nogle andre af de islamistiske oprøreres vedkommende…

    USA’s støtte til det antidemokratiske kup mod Irans fuldt ud legitime og demokratisk valgte og demokratisk orienterede regering fik senere den brede, iranske befolkning til at støtte Khomeinis islamistiske revolution.

    Men USA samarbejdede som bekendt også med Khomeinis diktatur under den såkaldte Iran-Contra skandale.

    This ain’t Kansas, Dorothy!

  13. Af Frants Villadsen

    -

    Kristian Mouritzen bevæger sig af samme sti som den nye “forsvars”-minister, nemlig at forsøge på en frisk måde, at fortælle befolkningen, at alt i krig ikke er lige skønt – til trods for, at vi gennem seneste 10 år af politikerne og medierne netop er blevet påduttet, at alt er skønt og alt går efter planen.
    Ok, de nye vinde, der blæser, er da lidt mere virkelighedsnære, men langtfra virkelige, når talen er på de danske krigslystne “jensers” blakkede indsatser, der som bekendt består af voldsudøvelse som spark og slag, skud, drab, lemlæstelse, bombninger, diskrimination, smiden familier ud af deres hjem … you name it.
    Det var vel kun efter Armadillo-filmen, at der blev lidt røre i masserne.

    Mouritzen hører åbenbart til den kreds af mennesker, der tænker, at hvis vi ikke direkte sender militære styrker afsted med vold-tilladelser og skarpe bomber og skud i bøssen, ja, så er det det samme som at lave ingenting – at være ligegyldige overfor, det der sker omkring os.
    Men det er en misforståelse. Volds-udøvelse er en afart – en misfarve – i det spekter, der omhandler, at hjælpe mennesker, befolkninger, nationer videre fra en konflikt eller udenom en konflikt. Der er utallige andre gøremål som Danmark kan tage fat i – og som vi som folk kunne være stolte af.
    For blot at nævne nogen få:
    Opdyrkning af venskabsbånd, konfliktløsning, mediation, stjerne-diplomati, målrettet humanitær hjælp … you name it.

  14. Af Niels J. Christensen

    -

    Den aktivistiske forsvarspolitik blev primært indført i forbindelse med Fogh.s forhold til USA (Bush). Fogh lagde jo ikke skjul for sin begejstring for alt amerikansk, og han udviklede sig hurtigt til Bush`skødehund. Derfor udviklede det sig til nogle krigeriske beslutninger, der havde/fik befolkningens opbakning. Pludselig kunne vi som en lille unseelig nation gå i takt med de store. Det værste var dog trods alt, at der bredte sig en holdning blandte politikere, medier og befolkningen at det er landsskadeligt, hvis der bliver stillet spørgmål ved alt, der vedrører de militære tiltag. Vores soldater, der hyldes som verdens bedste og – for at bruge et fortærsket udtryk – gør en forskel. Forskel på hvad ? Politikerne forklarer os til hudløshed, at sejren er ganske nær og befolkningerne i de krigshærgede lande står lige uden for muren og venter på at komme ind i det befriede land og til evig lykke. Jeg ved godt det er ret malet, men overdrivelse fremmer forståelsen.
    Kunne vi dog ikke snart få den nuancere debat, som jeg mener KM lægger op til ?

  15. Af lars Sørensen

    -

    @Niels J.C.
    “Kunne vi ikke snart få den nuanceret debat , som jeg mener KM lægger op til” ???

    Ros gutterne for indsatsen , erkend krig er grum

    er det det du mener ?

    FFS jeg savner Oluf Palme , hva sker der for Jer , Vi er i forbyggende terror angrebskrige på den anden siden af jorden , fordi USA efter mange overgrebs krige får væltet et par tårne , så er HELE verdensorden og verdensfreden i fare!!

    PS Og gad vide hvor mange år Bin ladden boede inde i Pakistan, som får BIG Time milliarder af $$ for at være vores ven !! kan man købe en ven ?

  16. Af Carl-Heinz feddersen

    -

    For mig er der to hovedårsager olien og våbenindustrien.Det er så lykkedes, at omformulere formålet til, at der skal indføres demokrati? en påstand, der glider ned, så vi bomber, skriver Torben Knudsen bl.a.
    Men han mangler politikerne……..og et grimt eksempel er Anders Fjogh.
    Den sidste tid som “Statsminister” havde han mere travlt med at rejse rundt for at gøde jorden som kommende NATO Generalsekretær, til trods for mange benægtelser.
    Sådanne typer kan vi godt undværer over alt i verden.

  17. Af Morten Hansen

    -

    “I Afghanistan gik Vesten ind for at få fjernet Al Qaedas indflydelse og få skabt betingelserne for fred og frihed. I dag forhandles der også med Taleban for at undgå et kluntet tilbagetog om få år.”

    Øh, ja. Men der ER jo rent faktisk lykkedes at fjerne Al Qaedas indflydelse. Man bør erindre at Al Qaeda ikke er lig Taleban, hvilket eks. klart fremgår af en række bøger om både Al Qaeda, og Afghanistan-krigene. Mens top-talebaneren, den enøjede Mullah Omar, var positiv over for Al Qaeda og Bin Laden, så var mange andre talebanere (med rette viste det sig) bekymrede for, at Al Qaedas terroraktiviteter ville føre til straffeaktioner mod Taleban-styret.

    Jeg er ikke begejstret for ideen om Afghanistan = Talebanistan, men hvis argumentet er, at vi skal bekæmpe udemokratiske diktaturstater, hvorfor så ikke begynde med eks. Nordkorea? (Pga. “Bomben”, ved det godt)

    Hele argumentet om demokratiindførsel på NATO-bajonetter har været suspekt fra begyndelsen. Især når man så i virkeligheden ikke har haft særligt klare planer om tiden efter, at diktaturet er styrtet. Vi havde muligvis et “window of opportunity” i Afghanistan i de første år efter Talebans fald, men det blev reelt pisset væk pga. engagementet i Iraq og dårlig planlægning.

  18. Af lars sørensen

    -

    #”!/¤&%#>)%&¤>/=(&¤/?>(6¤%%¤6%¤%6)

    Sidder og ser zoom high down billdet af hvor ny såret DANSK UNG MENNESKE fra Ahfganistan !?!? ,:(græderogbanderogforbander ! ! ! for det billed(sand og støv så langt øjet kan række)og for hvad ????

    Retstat som vores eller den de har Sharia ?

    Indførelse af demokrati ?

    Terror kamp ?

    Stabilitet og MINDRE had til “Vesten” ?

    Befri Dem og hvem af Dem ? kvinderne ? hvilke klanledere ? Trosretninger ? o s v .

    Vi skylder så motivet er underordnet ?!

    Og for Sa..n er de stakler ikke trykket nok med de latente agressive “Naboer” de har som Rusland Pakistan,Indien og Iran.
    Og oven i egne + russernes forsøg på at slå dem ihjel eller gør dem til “slaver” i eget land , hvor skammeligt for os Alle .

  19. Af Kasper Haunstrup Madsen

    -

    Det er en kompleks diskussioner og der er mange gode argumenter på begge sider for intervention.

    Men jeg vil sige at jeg bliver rystet over folk, der ikke forstår hvad krig i dag består af. Folk der stadig regner med at det danske forsvar kun skal bruges til at stoppe Ivan.. Den kolde krig er slut og nationalstaterne er blevet fastsat overfor/befriet fra ideologiernes krig i løbet af det 20. århundrede. Et “dansk forsvar” af dansk geografi er derfor helt dumt at tale om(udover når vi skal afvise russiske fly).

    Problemet med mellemøsten kan vi dog bare ikke se sort/hvid på. Er der en trussel må man gå ind og eliminere den. Hvis en diktator støtter terrorister må vi fjerne ham. Problemet opstår dog bagefter når han er fjernet – hvad så? Skal vi påtvinge en anden nation “demokrati og liberalisme”? Er det ikke bare at videreføre “white-mans burden” fra kolonitiden? Det mener jeg.

    Her finder jeg også ét af de helt store og centrale problemer i “vestens” udenrigspolitik i løbet af det 21. århundrede. Vi er alt for sikre på demokratiet og vores egne værdier. Et samfundsfagligt udtryk hedder at “to demokratier aldrig har været i krig mod hinanden”.. Måske sandt(hvis vi undlader Nazi-tyskland, der reelt bare var et demokrati i undtagelsestilstand fra ’33-45. Humlen er dog at demokratier er rigtig gode til at gå i krig mod andre lande – fordi de mener at demokratiet er mere korrekt.

    Hvis vi endelig vil påføre andre demokratiet må det ikke være gennem tvang. Vi skal dog samtidig også undlade at forherlige vores eget demokrati der også har set sine sorte tider (påskekrisen f.eks.).
    Nationerne skal selv finde ud af det – vi kan ikke blive ved med at rydde op efter den kolde krig og kolonitiden, men det betyder ikke at vi skal se blindt til når folk myrder oppositioner i koldt blod.

  20. Af lars sørensen

    -

    Kasper din gammele HØG sgu da godt for du/I der kom en nye agenda Terroren , og nu efter sejren over den kommer Isral og Vores(din) kamp mod mellemøsten+Persien ikke ?, også spørger jeg hvem næst ? Og går din datter eller søn i forrest geled ?

    For Krig er mennesket løsningen ikke???
    ala Bush-doktrinet med os eller imod os.
    ELLER er du bare ramt af PIA-doktrinet : Muhamaeda-troende=roden til al elendighed .

    Vis du vælger PIA-dok ok for mig, og tror jeg du gør , er du kristen ? hvis ja
    Så rejs venligst ned og kæmpe Jeres sand-regilion-krig NEDE i sandet

    Kristendom Og Islam , det mest skadelige og ydmygende et mennesket kan blive inficeret af

  21. Af lars sørensen

    -

    Lidt til dig og dine venner Kasper.

    og ps det behøver ikke være så svært vel når vi ved, vi besidder begge sider af ondskabet og godheden i vores sind , hvorfor dyrke ondskab når der i forvejen er så meget der tricker den.

    Ondskab her ment slå andre ihjel , før ALLE andre muligheder er prøvet og mislykket.

    lidt her fra mit andet øje , fra en andet indlæg i dag, pas på dig selv og dine t c gg

    @Jørgen F. TÆNK for det der er sgu da mere syre end mit utopia

    USA var og er stadig verdens politi mand på godt og ondt !Og heldigvis for det !!!! for alternativet og de gyselige tanker om hvem vi skulle have haft som nærmest “Brother in arms” og hvad De ville have tilbudt/påtvunget/ødelagt os med, for at hjælpe med at “banke” nazisterne alene. Ved de bankede en del af dem ;) men var sgu ikke for Danmarks FRIHED!!!

    At vi så er det meste røvh.ls agtige kontinent til at reagere i egen hule før det løber løbsk sidste voldsom og mest bestialsk vist i “Balkannedslagtningen”96 live på nogle af de første high down zooms Vores Europæiske Leder sad og så på med hænderne i skødet. SKAM PÅ OS ALLE også kom USA ud af skyen og sagde nok er nok igen TAK FOR DET USA.

    Men 1 2 3 ret i historien vil ikke nævne u- retter her de er der og mange ved vi alle og det gælder både støtten til sadistiske diktatorer og regimer og angrebskrige uden legitime resonans .

    Retfærdiggøre ikke deres spild af spild af danske liv på den anden siden af jorden i min optik.
    For USA`s hævntørst og smagen af hævn må vi bøde på mere end 10 år , menneskeligt(100%),moralsk(små 20 % siger menningsmåligerne) ,etisk(??%),økonomisk(sæt tal på! ikke mit gebet

  22. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg lurer stadig alene paa, hvad er det for en ny doktrin, Mouritzen, sandsynligvis, her lægger grundstenen til? Vil det ikke være muligt blot én eneste gang at komme den i forkøbet, inden vi med slappe parader sendes ud paa endnu en svingtur rundt i manegen?

  23. Af Katja Petersen

    -

    Helt rart at læse et anderledes indlæg… tak for det.

    Så vidt jeg kan se, er der både et politisk problem, og et mediedækningsproblem.

    Politisk skal ideen om, at blande sig i en væbnet konflikt “sælges” til folket – og tilsyneladende sælger man bedst ideen, ved at fortælle levende om indførelse af demokrati. At det så forhindrer afghanske piger i at komme i skole, da skolerne åbenbart er kønsopdelte koranskoler, og derfor ikke demokratiske nok til vesten… tjae…

    Mediedækningen er også under alt kritik fx dækningen af konflikten i Syrien.
    Befolkningen (det er bl.a. mig) får kun at vide Kina og Rusland er “forkerte”… jeg har endnu ikke i nogen avis fundet grunden til, at Kina og Rusland sagde nej til sanktioner mod Syrien – jeg har kun fået at vide, det er forkert… ren sort/hvid retorik – krigsretorik.

    Og i øvrigt, hvem siger at hele Syrien-konflikten ikke er en udløber af, at Hamas er blevet sure på Assad?… hvem ved, måske er oprørerne faktisk Hamas.

    Og igen… smiler… når jeg nu er i gang… Der var for ca. et år siden en lille notits i en af landets aviser, der forklarede, at Israel havde fået tilladelse af Syrien til at overflyve landet i tilfælde af, at Israel følte sig nødsaget til at angribe Iran – dette foregik efter konflikten mellem Israel og Jordan (Jordan = det sydlige Jordan, som er kontrolleret af Hamas) – dette blev forpurret af USA.

    Når medierne begynder at interessere sig for, hvem oprørerne i Syrien er, vil de nok komme frem til, at oprørerne er Hamas.

    Problemet med disse observationer er så bare, at lokalbefolkningen stadig skal leve med overgreb fra både oprørere og Stat.

  24. Af Kasper Haunstrup Madsen

    -

    Til Lars. Jeg er glad for at du holder diskussionen sobert og læser mit indslag korrekt.
    Jeg mener netop ikke at man må gøre det til noget ideologisk, det nytter ikke noget at presse ideer ned over folks hoveder.

    Jeg beder dig blot at belyse sagen mere realistisk.
    Selvfølgelig prøver vi af vores “veludviklede” vestlige sind at være gode og behandle U-landene godt, men der er også en reel trussel som man må håndtere.
    Sovjettiden er slut. Hvis Saddam Hussein støtter terror-grupper som angriber vores lande, så må vi slå til.
    Det er desværre den hårde realpolitiske beslutning man må træffe, men det betyder ikke at man skal forsøge at tvinge demokrati ned over deres hoveder.

    Mit religionsforhold har intet med dette at gøre, men jeg ville bestemt gå i forreste række, hvis der var en trussel mod min familie – jeg håber da bestemt også at du vil gøre det samme.
    Hvis du ser det som et middelalderligt korstog, så tror jeg du skal sætte dig lidt mere ind i udenrigspolitik.

    Min holdning er IKKE at vi er de perfekte. Vi er nu bare kommet i en situation, hvor vi bliver nødt til at håndtere de realpolitiske problemer der er opstået som følge af kolonitidens nedgang, liberalismens nedgang i 20’erne og den kolde krig.

    Ydermere synes jeg din kritik af religion er meget uhyggelig. Hvad gør dig herre til at bestemme om folk må tro på Gud herren eller Allah? Er det ikke den samme doktrin du beskylder mig for når du kalder mig korsridder der vil ned og ofre mine børn?

    mvh
    Kasper.

  25. Af lars sørensen

    -

    @Kasper
    Jeg vil ikke bestemme om mennesker må tro på Gud eller Allah . Nej jeg fordømmer Alle der efterlever de 2 sandreligioner`s diverse skrifte til punkt og prikke!!

    Sat på spidsen

    Gælder både den muslimske mand der voldtager en af hans koner eller præsterne der tager “den” internet når børnvoldtægt opdagedes

    Og underligt er det da lidt at beredskabet er så stort og mægtigt! og indgrebene i i vores frihed er så skræmmende store! på grund af EN Terrorgruppe , efter vi vandet over monsteret USSR(Mange farlige våbenlande) uden det samme behov .

    Hævn der gik for vidt og/eller lobby arbejde med menneskelige- og moralsk- forfald som en faktor/risko ?

    Kasper ved godt det er mange generationer ude i fremtiden før vi får en medmenneskelig/ateistisk verdensorden . Men hvis du ser lidt på div. gudsfrygtige trosretninger i guds eget land , så skræmmer den alm. muslimske menneske mig ikke mere end dem.
    Og historien in mente med de 2 religioner og al det had og drab og fordømmelse det har bragt over Verden var jeg gerne foruden

  26. Af lars sørensen

    -

    internet = internt

  27. Af lars sørensen

    -

    @Kasper beklager mit fordømmende/negative respons
    da jeg har læst dit velformuleret og anerkende indlæg på forskellighed er par gange.
    Og kan kun forklare mig ud fra viden fra tidligere: jobbet i det private i DK, med muslimer og tamiler og kristen der var undertrykt og overvåget af det .

    Og når nu efter omskoling til ssa og offer behandle som jeg gør nu så få det koppen til at rende over

    opdraget af gode kristen kærlige travle forældre og gik i søndagsskole tilbage i 71-73 . Tror sgu ikke på gud opfandt kærligheden og medmenneskeligheden ok I gør , men slå venligst ikke os andre ihjel i Guds/Allahs/Buddas/de andre guders navne/ Krige

    På for hånd(guds) TAK

    M.V.H. Lars

  28. Af Finn Bjerrehave

    -

    Krig får det sande ud af vores Politikere.
    Enhedslisten som i partiprogrammet, nedlægger Forsvaret, stemte for krig i Libyen.
    Villy Søvndal, som var forarget over vi udleverede fanger til Amerikanerne, accepterer i Libyen, citat:Accept af at Gadaffy loyale bliver henrettet, og den røde politiske scene er afdækket, med den største skam som vi vælgere skal leve med og i.
    Dette er at læse i Berlingske, og alvoren i ovennævnte, har desværre ikke givet anledning til panderynker, og jeg græder.
    Tak for spilte tårer.Finn Bjerrehave Vig

  29. Af Ulf Timmermann

    -

    Tak for spildte aartier. Tak for løgn paa løgn.

  30. Af Jesper Voetmann

    -

    Krig er at ødelægge ting og slå mennesker ihjel. Påfaldende så tit det glemmes.

  31. Af Kasper Haunstrup Madsen

    -

    Jeg kan godt høre at vi er ganske uenige om denne sag.
    Det irriterer mig blot at man ikke kan betragte tingene realpolitisk, men kun ideologisk.

    Hvad angår “alt det blod” som er blevet spildt pga. religion har jeg et modsvar – nazisterne.
    Der er også sket frygtelige forbrydelser i naturvidenskabens navn, hvor man mente at man kunne bevidne at nogle “racer” biologisk var andre underlegne. Det argument holder altså ikke nogen steder.

    Ydermere er jeg sikker på at hvis vi kom til et “ateistisk” utopi ville vi blot finde noget nyt at være uenige om – det kunne være indenfor politik eller den nye religion(naturvidenskaben).

    Synes dog vi skal holde det ved at vi grundlæggende er af forskellig holdning. Så mens du nedruster og er sikker på at ingen i verden vil dig noget ondt – så skal jeg nok holde øje med det nye trusselsbillede for dig. Ikke fordi jeg har en sygelig trang til at slå ihjel eller med imperialistiske bagtanker, men fordi jeg grundlæggende vil holde mine nærmeste sikre.

    med rigtig meget venlig hilsen
    Kasper.

Kommentarer er lukket.